Gå til hoved-indhold
16. juli 2017 - kl. 00.07

Støttefest for 12-årig, som er ramt af lungekræft

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

Lørdag 29. juli fra kl. 16-24 er der støttefest for kræftramte Frederik Kirshøj i Hobrogade 3 i Frederikshavn, hvor Saddlemen MC holder til.

Alt går ubeskåret til 12-årige Frederik Kirshøj, som desværre har fået et tilbagefald med sin meget alvorlige kræftsygdom.

Den unge frederikshavnske eventmager Adin Baheran, som er stifter og indehaver af Mobildiskotek Nightlife, Jane Christensen og Saddlemen MC er initiativtagere til støttefesten for den lungekræftramte Frederik Kirshøj, så han kan få opfyldt sine store ønsker.

Pernille Nygaard fra Frederikshavn - kendt fra blandt andet tv-programmerne Paradise Hotel og Divaer i junglen - Julemanden, to hemmelige gæster og Mobildiskotek Nightlife stiller gratis op til arrangementet. Det indebærer, at billetprisen går ubeskåret til Frederik Kirshøj og hans forældre. Pengene overrækkes til Frederik sidst på aftenen.

- Vi håber, at mange støtter vores initiativ. Mobildiskotek Nightlife leverer lyd og lys til festen, så kom og vær med til et brag af en fest, lyder opfordringen fra Jane Christensen.

Billetter sælges i døren. Prisen er 100 kroner. Hvis ikke du kan deltage i festen, kan du også støtte ved at donere på Mobilepay til 5250 8859.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...