Gå til hoved-indhold
23. marts 2010 - kl. 09.03

Stopfyldt på Hyttefadet til Poul Halberg Powertrio

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Poul Halberg Powertrio sørgede for, at det blev en forrygende aften på Restaurant Hyttefadet i Frederikshavn.
Af: Kanal Frederikshavn

I weekenden gæstede Poul Halberg Powertrio en stopfyldt Restaurant Hyttefadet på havnen i Frederikshavn. Poul Halberg på vokal og guitar, Jan Sivertsen på trommer og Jette Schandorf på bas er tre rutinerede musikere og noget af det ypperste indenfor rockmusikken i Danmark.

 

Det blev en helt igennem forrygende aften, hvor bandet i to flotte sæt spillede sig gennem 60'rnes store hits.

Poul Halberg, som vi kender ham - en forrygende frontfigur med flot sang og et guitarspil i verdensklasse, men der var også plads til Jette Schandorf og Jan Sivertsens fantastiske spil og imponerende soloer.

- Poul Halberg Powertrio gæster helt sikkert også Hyttefadet næste år, men det bliver så senere på året, så koncerten kan foregå i teltet og dermed give adgang til de mange, der ikke fik plads denne gang, oplyser Uffe Hansen, indehaver af Restaurant Hyttefadet.

Næste musikarrangement på Hyttefadet er lørdag 1. maj, hvor Nice Little Pinquins spiller. Bandet, der er "verdenskendt"i Danmark for hittet Flying, drager igen landet rundt som trio - det er ikke sket siden 1992.

Senere på sommeren gæster også Dissing, Dissing, Las og Dissing Hyttefadet, ligesom Allan Olsen spiller to solokoncerter sidst i juli. Følg med i musikprogrammet på www.hyttefadet1.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...