Gå til hoved-indhold
14. april 2011 - kl. 14.04

Stoppede som kasserer efter 35 år på posten

  • 1 af 6
    FOTO: Brian Kjær
  • 2 af 6
    FOTO: Brian Kjær
  • 3 af 6
    FOTO: Brian Kjær
  • 4 af 6
    FOTO: Brian Kjær
  • 5 af 6
    FOTO: Brian Kjær
  • 6 af 6
    Frederikshavn RC Center deltog med succes på Forårsmessen i Arena Nord.
Af: Brian Kjær

Leif Vestergaard blev efter 35 år afløst som kasserer af Bjarne Petersson i Frederikshavn RC Center.

Formand Michael Jacobsen kunne på onsdagens generalforsamling se tilbage på et år med god aktivitet i både fly- og bilafdelingen. Der har stort set været aktivitet på alle onsdage og lørdage gennem hele sæsonen, ligesom der har været stor aktivitet ved indendørsflyvningerne i hallen i Strandby og Arena Nord, som Ole Thomsen har stået for.

Der er stadig behov for lidt tilpasning af bilbanen, da træningerne til konkurrencer slider hårdt på offroad-banen. Der bliver allerede i denne uge startet op på yderligere forstærkninger, så banen forhåbentlig vil kunne holde til meget mere.

Det viste sig at være en god ide at være repræsenteret på forårsmessen i Arena Nord, da der var rigtig mange, som viste interesse for at få mere at vide om både bil- og flyaktiviteterne. Især en del, som ikke vidste noget om klubbens eksistens.

Flere af klubbens medlemmer har deltaget i løb rundt i landet, ligesom klubben har været repræsenteret ved venskabsflyvninger i både ind- og udland.

Kassereren kunne fortælle, at medlemstallet er stabilt på 42 medlemmer, men at bilafdelingen forventer, at flere gæstekørere vil melde sig ind i løbet af det kommende år.

Regnskabet udviste et mindre overskud, men Leif Vestergaard ønskede alligevel at blive afløst på posten som kasserer, da han nu har været i bestyrelsen i 35 år. Han blev afløst af Bjarne Petersson.
De øvrige valg til bestyrelsen var genvalg.

Årets standerhejsning finder sted 30. april kl. 13.00, og der vil blive afholdt et åbent hus i begyndelsen af juni. Datoen endnu ikke helt fastsat.

Der kom et par gode ideer til bestyrelsen om kommende aktiviteter, hvorefter dirigent Brian Kjær kunne takke de fremmødte 19 medlemmer for god ro og orden.

Se mere på www.frcc.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...