Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.12.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Stor stigning i antallet af gæstespillere i Hvide Klit

Møgvejr eller ej. Golfklubben Hvide Klit har de seneste fire år oplevet et boom i antallet af gæstespillere.

 

Langt de fleste af landets golfklubber har i 2017 bandet og svovlet over det dårlige vejr, der har skræmt gæstespillerne væk. Men i Skagen skinner solen som altid, og golfspillerne strømmer til toppen af Danmark som aldrig før. Golfklubben Hvide Klit kan således berette om en markant stigning i antallet af greenfee-spillere.

Hvide Klit har altid været en klub med mange long-distance-medlemmer og gæstespillere. I 2014 nåede klubben dog et lavpunkt med 5.383 betalende gæstespillere og en samlet greenfee-indtægt på 1.511.797 kroner. Men siden er indtjeningen steget voldsomt, og i 2017 lagde over 8.000 gæstespillere hele 2.268.408 kroner i klubkassen. Det er en stigning i indtægten på over 50 procent på blot fire år.

Forklaringen på denne positive udvikling er, at Hvide Klit siden 2013 har foretaget betydelige investereringer i forbedringer af banens kvalitet og stand. Fairways, greens, bunkers og teesteder er nu i fin stand, og der er fældet masser af træer og tyndet ud i skovbunden, så der er lettere at finde boldene, og spillet glider hurtigere. Alt sammen forbedringer, der giver hver enkelt gæstespiller en bedre golfoplevelse.

Tilfredshedsundersøgelsen "Golfspilleren i centrum" placerer således nu Hvide Klit i toppen blandt danske golfklubber.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close