Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.01.2009 | Af: Michael Frederiksen

Stor succes til elever fra Fr.havn Handelsskole


Fem ud af seks elev-virksomheder fra Frederikshavn Handelsskole har netop kvalificeret sig til danmarksmesterskabet.

 

80 elev-virksomheder kæmpede om podiepladserne på Regionsmessen i Aalborg Storcenter arrangeret af Young Enterprise Nord.

Virksomheden Jatonik fra Frederikshavn Handelsskole blev samlet vinder af formiddagens konkurrence – og kan nu se frem til danmarksmesterskabet i Odense.

Konceptet Young Enterprise går ud på, at eleverne skal opstarte virksomhed, som skal præsenteres på regionale og landsdækkende salgsmesser.

Til regionsmessen blev de enkelte virksomheder bedømt af repræsentanter fra et bredt udsnit af erhvervslivet, som talte med eleverne om deres produkt, design, økonomi, markedsplaner og salgsmaterialer.

- Messen giver vores elever en fantastisk mulighed for at få afprøvet deres idéer og produkter over for erfarne erhvervsfolk, vurderer Kurt Grøn, som er ansvarlig for Young Enterprise på handelsgymnasiet i Frederikshavn.

Jatoniks vindende produkt var en ostesaks med monteret høvl, så man undgår ostefingre og desuden undgår at udhule osten. Ud over æren og kvalifikationen til DM betyder førstepladsen, at Jatonik får mulighed for at besøge en professionel messe i Hamburg med alt betalt.

Det er dog ikke kun Jantonik, der kan se frem til DM. Hele fem virksomheder fra Frederikshavn Handelsgymnasium endte i top 10 og har dermed kvalificeret sig til den afsluttende messe.

- Vi var repræsenteret med seks virksomheder til Regionsmessen, hvoraf fem endte i top 10. Det er vi selvfølgelig meget stolte af, og vi glæder os til at bakke eleverne op til DM i februar, hvor de skal dyste mod ca. 700 elever fordelt på 180 elev-virksomheder fra hele landet, fortæller Kurt Grøn.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Michael Frederiksen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 372 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
26-02 - Til dig som huler osten og vil slip...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder