De rødklædte Bulldogs-spillere nedsablede lokalrivalerne fra FC Outlaws i onsdagens lokalopgør.
Frederikshavn Bulldogs' herreliga hold fik onsdag aften en dejlig 12-4 sejr ude mod Outlaws, som har et ungt hold, der har taget point hjemme mod topholdet Århus og også presset Kvissel.
Bulldogs' cheftræner, Martin Schön, fortæller:
Vi får en god start og scorer til 1-0 efter 6,29 og kun 18 sekunder senere øger vi til 2-0. Derefter skaber Outlaws et par farlige chancer, men Michael Slynge i Bulldogs-målet laver nogle goderedninger for os. Efter 10 minutter bliver vi ramt af en 5 minutters udvisning på et tidspunkt, hvor vi allerede har en spiller siddende i udvisningsboksen, og det betyder, at Outlaws kunne spille 5 mod 3 i 20 sekunder og derefter 5 mod 4 i over fire minutter, men dette får de ikke noget ud af. I stedet kan vi i tiden 15,21 øge føringen til 3-0 og i tiden 17.16 scorer vi igen til 4-0 som også er stillingen efter første periode.
2,05 inde i anden periode øger vi til 5-0 og derefter skaber vi mange gode chancer, samtidig så har Outlaws nogle rigtig gode muligheder også. Efter 8 minutters spil får vi igen en udvisning, men efter 8,43 scorer vi til 6-0 med en mand i undertal! Efter 13,01 øger vi igen til 7-0, hvorefter Outlaws får reduceret til 7-1 i tiden 17,32. Denne stilling holder perioden ud.
0,27 inde i sidste periode får Outlaws scoret til 2-7 i power play. Vi skaber nogle gode chance, men deres målmand laver nogle fantastiske redninger og vi skal helt frem til 8.19 inden det lykkes os at øge til 8-2 – men allerede 33 sekunder senere får Outlaws reduceret til 3-8. Det lykkes os at score til 10-3 efter 11,20. I slutningen af kampen får Outlaws reduceret til 4-10, hvorefter vi får scoret til 11-4 og 12-4, som bliver kampens slutresultat.
Hele kampen bliver spillet med tre kæder, og der var spilletid til næsten alle Bulldogs-spillere.
Bulldogs’ point blev lavet af (mål+assist): Kim Høst: 2+1 Dannie Pedersen: 0+3 Krister Bagnkop: 2+0 Brian Nielsen: 1+1 Mathias Christoffersen: 1+1 Nicklas Juul Jensen: 1+1 Michael Berggren Jensen: 1+0 Jacob Strøm: 1+0 Jeppe Skaarup: 0+1 Jan Berggren Jensen: 1+0 Sylvester Hansen: 0+1 Jesper Beier: 1+0