Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.04.2010 | Af: Aage Gøgsig

Storsejr på 8-2 til Outlaws i den tredje DM-semifinale

De hvid- og blåklædte FC Outlaws-spillere knuste DM-favoritterne fra Brønderslev med 8-2. Søndag mødes de to klubber igen i Idrætshallen i Frederikshavn. Foto: FC Outlaws

Hvis der var nogen, der havde dømt FC Outlaws' herrehold ude af slutspillet inden denne weekends kampe, kan de godt revidere deres opfattelse. Frederikshavnerne knuste Brønderslev med 8-2 i Idrætshallen og reducerede dermed til 1-2 i semifinaleserien, hvor der spilles bedst af fem kampe.

 

Første halvdel af kampen af kampen bar præg af dens store betydning. Det gjaldt for begge hold om ikke at lave fejl i egne rækker og på den måde spille bolden i hænderne på modstanderen. Måske mest for hjemmeholdet FC Outlaws, som med et nederlag ville være ude af dette års kamp om DM-guldet.

Men midt i anden periode fandt Outlaws det spil frem, som man kan forvente af så dygtige spillere, som holdet består af. Tre mål i sidste halvdel af perioden var med til at grundlægge den overbevisende sejr over DM-favoritterne.

Brønderslev begyndte i slutningen af kampen at spille med musklerne, hvilket resulterede i både en 2 minutters og en 5 minutters udvisning. Den sidste burde have været vekslet til et direkte rødt kort. Det var en tackling ud over banden, der ikke hører hjemme på en floorballbane.

I stedet for at lade sig provokere holdt FC Outlaws hovedet koldt og scorede yderligere et par gange til slutresultatet 8-2.

- Det var en rigtig dejlig sejr og en nødvendighed for at komme videre. Vi skal blot se i øjnene, at søndag kl. 14.00 er der en lige så betydende kamp. Taber vi denne, er vi ude af slutspillet, men modsat kan vi også fremtvinge en femte og afgørende kamp. Som holdet spillede i dag, tror jeg på, vi har en stor chance for endnu en sejr, siger Outlaws-træner Brian Marinussen.

Lørdagskampen blev overværet af godt 250 medlevende tilskuere. De fleste kommer sikkert igen søndag eftermiddag kl. 14.00, når der igen er højspændt floorball på programmet i Idrætshallen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 321 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
10-04 - Så er det igen vind eller forsvind ...
03-04 - FC Outlaws smider igen føring væk i...
02-04 - FC Outlaws førte 3-2, men tabte 3-4...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder