Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.12.2010 | Af: Steen Jensen

Stort aktivitetsniveau på Stidsholts badmintonlinje

Der blev afviklet godt 600 kampe i tre haller i Sæby-området.

Steen Jensen har skrevet dette indlæg: Elever og lærere på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt var i weekenden arrangører af Dansk Badminton Forbunds kredsmesterskaber for U9-U19 spillere. Omkring 600 kampe blev der i løbet af weekenden spillet i tre haller i Sæby Fritidscenter og på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt.



 

To badmintonpiger fra Stidsholt vandt deres rækker. Katrine Bærtelsen vandt damesingle i U17 A-rækken, og Sofie Riisberg damesingle i U17 B-rækken. Desuden blev det, som lærer Thomas Røjkjær udtrykker det, til et hav af sølv- og bronzemedaljer i de rækker, som Stidsholt-eleverne deltog i.

Mange opgaver skulle løses i forbindelse med stævnet. Ud over deltagelse i kampe medvirkede skolens elever som linjedommere i kampe, de passede skolens bod, hvor der var salg af mad og drikkevarer, og der var naturligvis megen oprydning og rengøring, når omkring 500 deltagere og forældre besøgte skolen.

Tirsdag 14. december var Stidsholts badmintonelever til de nordjyske mesterskaber i badminton for efterskoler på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole. Også her blev medaljehøsten stor. Stidsholt-eleverne blev nordjyske mestre i både A- og B-rækken og kvalificerede sig dermed til DM i badminton for efterskoler først i det nye år.

Badmintonspillerne på Stidsholt trænes - ud over Thomas Røjkjær - af den ligeledes mangeårige topspiller Gitte Paulsen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Steen Jensen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Anders Høgh, 17-12-10 19:15:
Desværre for Stidsholt blev de diskvalificeret i B rækken. Derfor gik Rebild Efterskole videre som NM mestre i B rækken.

Informationer til denne nyhed

Læst: 516 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
01-12 - Kasino på Nordjyllands Idrætsefters...
16-08 - Nyt skoleår på Stidsholt - svømmeli...
06-05 - Idrætsefterskole: Rekord-tilmelding...
12-10 - Efterskoleelever på velfortjent eft...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder