Gå til hoved-indhold
11. august 2010 - kl. 02.08

Studerende: - Kedelig musik og alt for dyrt

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
    Amalie, Emilie og Maja nød vejret og hyggede sig i Dybvad, men begejstringen for såvel live- som DJ-musikken var begrænset.
Af: André Hansen

Ikke alle var lige opstemte ved åbningen af årets udgave af Dybvad Open Air. Maja Beermann Christensen, 18 år, slog vejen om Dybvad sammen med vennerne lørdag eftermiddag, uvidende om pris og musikprogram.

Vennerne havde vundet billetter, solen strålede og alt syntes at hænge sammen. Men da Maja Christensen stod ved indgangen til festivallen og læste musikprogrammet og så prisen på 400 kr., svingede humøret.

- Jeg var klar over, at jeg ikke tilhørte målgruppen for festivallen, men jeg synes alligevel, musikken skuffer. Vi har siddet og spillet kort det meste af tiden, og vi lytter knapt nok musikken, fortæller Maja, der har fundet plads på et tæppe et stykke fra scenen sammen med sine to veninder, Amalie og Emilie.

- Vejret er til gengæld rigtig fedt, og vi nyder det skam. Vi sidder rimelig tæt på DJ'en, men selv musikken der fra byder på en sær samling bestående af alt fra gammelt Aqua til Medina, fortæller Maja.

Og lyden derfra er elendig!

- Du sagde tidligere, at der ikke var andet end forældre her Maja!, griner Amalie ved siden af.

Kanal Frederikshavn talte samme dag med John Nepper, arrangør af Dybvad Open Air, som gav udtryk for, at programmet særligt fokuserede på en ældre målgruppe, og at de mange unge var en bonus for billetsalget, men samtidigt at de samlede sig og fik en god fest ud af det.

- Vi bliver her så længe vi gider. Jeg synes ikke prisen var det værd, og hvis musikprogrammet er noget nær dette næste år, så springer jeg fra. Her er dog stadig meget hyggeligt, fordi det ikke er større, og det er et godt sted at starte, når vi skal i byen senere konkluderer Maja, mens hun smiler til veninderne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...