Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.10.2009 | Af: Mads Buje

Succes-arrangement i FitnessFrederikshavn

FitnessFrederikshavn gentager lørdagens succes næste år.

FitnesFrederikshavn har masser af gange arrangeret diverse events for sine medlemmer, men alligevel var det noget helt nyt, man prøvede kræfter med i weekenden. Her arrangerede man for første gang i Frederikshavn et 12 timers Body Bike maraton.

 

66 deltagere og 11 instruktører skulle holde gang i 25 cykler i 12 timer.

Kl. 08.00 blev centerets døre åbnet, og kl. 09.00 var de første cyklister klar til den første af de 12 timer.

Syv af FitnessFrederikshavns egne instruktører skulle sammen med fire instruktører fra centre i Aalborg og Århus styre slagets gang fra instruktørcyklen, og det gjorde de til deltagernes store tilfredshed.

Der var hele vejen igennem tale om et super vellykket arrangement, hvor ikke meget var overladt til tilfældighederne, og ingen kunne mærke, at det var første gang, at FitnessFrederikshavn prøvede kræfter med så stort et arrangement.

Deltagerne havde betalt 250 kroner for at deltage, og for det beløb blev de trakteret med chokolade, energidrik og frugt dagen lang samt frokost og aftensmad. Herudover fik de en flot trøje til minde om dagen.

Arrangørerne havde heller ikke overset, at det danske fodboldlandshold skulle spille en vigtig kamp lørdag aften, så der var naturligvis sat storskærm op, så deltagerne sammen kunne se kampen.

Præcis kl. 21 sluttede dagens sidste cykeltime. Herefter var der lagt op til en hyggelig aften, og en god del af deltagerne valgte at bruge denne mulighed for at få en god afslutning på en god dag.

Deltagerne kom efter arrangementet med mange positive tilkendegivelser om arrangementet, og FitnessFrederikshavn har allerede løftet sløret for, at arrangementet helt sikkert vil blive fulgt op af et lignende inden for et år.

Det er FitnessFrederikshavns mål, at de kan få så stor succes med sine 12 timers arrangementer, at de på et senere tidspunkt kan fordoble timeantallet til 24.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

FOTO: Mads Buje

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 540 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.8 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
15-09 - Fire instruktører er skiftet til Fi...
09-09 - Konkurrenceforvridning for offentli...
23-08 - FitnessFrederikshavn klar med 12 ti...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder