Marie Brix og Conny Fredborg inviterer onsdag aften indenfor til en spændende aften på Farmors Café.
Kniber det med at holde den sunde kostlinje, er der inspiration og gode råd onsdag 6. oktober kl. 18.00 i Farmors Café i den nordlige ende af gågaden i Frederikshavn.
Caféen sætter denne aften fokus på sund mad. Der serveres lækker og inspirerende mad, som er godt for dig og dine nærmeste.
I samarbejde med kostvejleder Marie Brix fra Evig Glad vil Farmors Café flytte grænser til en sundere hverdag. Marie Brix vil med sin viden, glæde og gejst for mad inspirere til en bedre kost i din hverdag.
- Jeg har længe haft lyst til at lave et sådant arrangement, dels falder det helt i tråd med den måde, vi laver mad på, dels for at gøre folk opmærksom på, at sund levevis og fastfood godt kan forenes. Vores styrke er, at vi kan servere en sund frokost i løbet 20 mininutter, siger Conny Fredborg, indehaver af Farmors Café.
Denne aften er der sammensat en lækker ret. Manden vil selvfølgelig være komponeret, så den er ernæringsrigtig og velsmagende – helt i overensstemmelse med caféens viden om mad.
- Jeg har tidligere lavet forskellige temaaftener, som gæsterne syntes var både hyggelige og lærerige, og denne aften man bestille sit eget kostprogram, hvis man ønsker en ny livsstil, fortæller Conny Fredborg.
Som en ekstra garniture, kommer der zumbadansere fra Second Floor og krydrer arrangementet med denne nye og meget populære motionsform.
Tilmelding og betaling hos Farmors Café - først til mølle princip. Der er lodtrækning på billetterne, hvor der kan vindes gavekort fra Farmors Cafe, Second Floor og Evig Glad - Velvære for alle sanser.