Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.01.2019 | Af: Michael Frederiksen

Sundhedsfællesskab: Hjørring, Fr.havn og Læsø

Regeringens mål er, at patienterne i 2025 skal undgå 500.000 ambulante besøg på sygehuset.
Regeringen vil oprette 21 sundhedsfællesskaber, der skal udvikle et sammenhængende nært sundhedsvæsen. Frederikshavn Kommune skal indgå i landets nordligste sundhedfællesskab med Hjørring Kommune og Læsø Kommune.

 

Regeringen vil med sundhedsreformen fremtidssikre vores sundhedsvæsen.

Der skal laves en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Regionerne nedlægges, som vi kender dem i dag, og omdannes til fem sundhedsforvaltninger med samme beliggenhed i Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød.

Målet er, at patienterne i 2025 skal undgå 500.000 ambulante besøg på sygehuset. Og at forebygge 40.000 indlæggelser for især ældre medicinske patienter.

Personer med eksempelvis KOL og diabetes skal spares for turen til sygehuset, når det gælder ukomplicerede kontroller og lignende, mens almen praksis skal styrkes, så de kan håndtere flere opgaver. Og kommunernes sundhedstilbud tæt på borgerne skal udvikles.

Hvert sundhedsfællesskab bygges op omkring et akutsygehus med et antal kommuner og praktiserende læger tilknyttet. For Region Nordjylland betyder det, at der oprettes tre sundhedsfællesskaber:

• Regionshospital Nordjylland, Thy: Thisted Kommune og Morsø Kommune
• Regionshospital Nordjylland, Hjørring: Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune og Læsø Kommune
• Aalborg Universitetshospital: Brønderslev Kommune, Vesthimmerland Kommune, Rebild Kommune, Mariagerfjord Kommune, Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune

- Det er ikke rimeligt for patienterne, at forskellene mellem de fem eksisterende regioner i dag er så store, som de er. Mens Nordjylland klarer sig rigtig flot, når det handler om at give patienterne en diagnose hurtigt, så kniber det til gengæld meget med at holde en rimelig ventetid på operationer. Med sundhedsreformen vil sikre større ensartethed, stærkere samarbejde, nærhed og kvalitet i sundhedsvæsenet. Det gør vi blandt andet ved at gennemføre en kvalitetsplan, så vi får bedre mulighed for at sikre, at hospitaler på tværs af landet lærer af hinanden, så vi kan tilbyde borgerne samme kvalitet, uanset hvor de bor, udtaler sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close