Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.12.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Sur White Hawks-aften: Tabte 1-5 hjemme til AaB

White Hawks vandt skudstatikken 36-29, men tabte 1-5 til lokalrivalerne fra AaB.

Frederikshavn White Hawks tabte skuffende fredagens lokalbrag mod AaB. De røde fra Aalborg kunne køre hjem fra Scanel Hockey Arena med en sejr på 5-1 - de to sidste mål faldt i slutminutterne. Det var blot White Hawks' andet nederlag på hjemmebane i denne sæson.

 

- Vi var bedst i de to første perioder, men formåede ikke at score på vores chancer, og desværre fungerede vores powerplay slet ikke i aften. Et rigtigt ærgerligt nederlag. Vi kunne have nærmet os AaB og øget afstanden til holdene lige efter os, sagde Mike Grey efter nederlaget.

Morten Smedegaard bragte White Hawks foran 1-0 i første periode, men desværre for hjemmeholdet udlignede gæsterne 30 sekunderne før pausen mellem første og anden periode.

Til stor ærgrelse for hovedparten af de 1.562 tilskuere scorede AaB to mål i anden periode. Specielt scoringen til 3-1 var en streg i regningen. Den faldt, mens White Hawks var i overtal - og endda umiddelbart efter, at hjemmeholdet havde spillet 5 mod 3.

AaB scorede til 4-1 i kampens næstsidste minut, da White Hawks satsede og tog målmand Frederik Andersen ud. Og bare 17 sekunder før tid - da Frederik Andersen var tilbage i målet - øgede aalborgenserne til 5-1.

Både når det gælder skudstastikken og antallet af udvisningsminutter burde frederikshavnerne have trukket det længste strå, men sæsonens tredje nordjyske lokalopgør i AL-Bank Ligaen blev det første, hvor der blev sunget sejrssang i gæsternes omklædningsrum.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 420 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 1.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
22-12 - Tre på stribe for høgene hjemme mod...
06-12 - AaB-træner gæst i White Hawks Erhv...
13-09 - Nederlag til White Hawks i Aalborg:...
12-09 - White Hawks-sejr i første lokalopgø...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder