Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.03.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Sushi-succes i Lodsgade: Kunderne strømmer til


Sushi-restauranten Karma i Lodsgade i Frederikshavn har så stor succes, at indehaver Morten Hansson er tvunget til at træde på bremsepedalen.

 

- Efterspørgslen er større end forventet, og vi arbejder til langt ud på natten for at følge med, fortæller Morten Hansson, som åbnede Karma for snart to år siden.

Mange spåede sushi-restauranten en kort fremtid i Frederikshavn, men Karma lever i bedste velgående og er lige så frisk som den fisk, der serveres.

Karma sælger ikke kun sushi i Lodsgade. Morten Hansson er fast leverandør til Skagen Food, Slagter Skoven i Hjørring og Delikatessen i Salling i Aalborg.

- De aftager tre-fire gange mere end aftalt, og det betyder, at vi indtil videre ikke kan levere til flere samarbejdspartnere. Det er selvfølgelig ærgerligt, og derfor er jeg i gang med at finde flere medarbejdere, så vi kan imødekomme efterspørgslen, fortæller Morten Hansson.

Han oplyser, at kunderne også er flinke til at besøge Karma i Lodsgade. Især torsdag, fredag og lørdag. Sushi-elskere fra store dele af Nordjylland kører til Frederikshavn for at smage, om det nu også er rigtigt, at Karma serverer Danmarks bedste sushi.

- Det er der heldigvis mange kunder, som mener. Vi har endda haft gæster fra Canada, Australien og USA, der siger, at de aldrig har smagt bedre sushi, siger en glad Morten Hansson.

Fotograf: Kenneth Rödin


 


BillederTilføj billede


VideoerTilføj video


af: Kanal Frederikshavn

Kommentarer

Patrick Lønsmann, Frederikshavn 13-03-09 19:31:
Det skal prøves:)

Informationer til denne nyhed

Læst: 1691 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.7 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
20-01 - Karma-Sushis indehaver vandt Iværks...
09-11 - Nyt tilbud: Karma Gourmet Sushi-kur...
16-04 - Karma udvider med take away i Skage...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder