Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.04.2011 | Af: Anders Holm-Pedersen

Svar nu på alle vores spørgsmål, Paul Rode!

På vejen ned til Palmestranden ønsker bl.a. Paul Rode Andersen at bygge en institution på 500-700 kvadratmeter.

Anders Holm-Pedersen har skrevet dette indlæg: Paul Rode Andersen, formand for børne- og ungdomsudvalget, er i den seneste tid blevet mødt med en række læserbreve fra privatpersoner og foreninger, som er imod placeringen af en ny døgninstitution på 500-700 kvadratmeter på beliggenheden Nordre Strandvej 2 i Sindallund i umiddelbart nærhed af Palmestranden.



 

Det er nok de færreste borgere i Frederikshavn, som ikke er enige med Paul Rode Andersen i, at de børn, som det drejer sig om, har et stort behov for hjælp og en tryg opvækst, og jeg deler naturligvis også den opfattelse.

Det, som er problemet i denne sag, er bare, at hver gang PRA bliver bedt om at svare på, hvorfor han absolut vil fastholde netop denne placering, som kræver ændring af både lokalplan og kommuneplan, så snakker han udenom og bliver ved at slå på, at det er synd for de ramte børn. Det er der heller ingen tvivl om, at det er, men Paul Rode Andersen mangler fortsat at svare på en lang række spørgsmål som fx:

1) Du skriver, at et enigt B-og U-udvalg synes bedst om denne placering, men har du overhovedet haft dit udvalg med ude og se på området?

2) SF er Danmarks grønne parti og dengang Frydenstrands-projektet var det store samtaleemne i Frederikshavn, var du den største modstander og slog på, at hele området omkring Sindallund er en naturperle og en herlighed, hvor naturen skal have lov at råde. Nu er du villig til at placere en ca. 700 kvadratmeter stor bygning kun lidt over 300 meter fra kystlinjen. Hvad er årsagen til, at du pludselig er vendt rundt på en tallerken?

3) Ud af de fire øvrige placeringer i Vestbyen kræver kun en af dem en ændring af lokalplanen. En lokalplansændring er vist ikke uden omkostninger, men derimod temmelig dyr og ressourcekrævende, og er det virkelig nødvendigt i en kommune, som fattes penge. Et flertal i Plan- og Miljøudvalget ville jo også sende den ud i en for-offentlighedshøring, som ikke er særlig bekostelig. Du ønskede ikke at deltage i denne demokratiske proces og har begæret den i byrådet. Hvorfor?

4) Du har modtaget underskrifter imod opførelse af døgninstitution og ændring af lokalplan for området fra over 90 % af Sindallunds beboere. Betyder det ikke noget for dig, at modstanden mod at ødelægge området omkring Palmestranden og Sindallund er så stor?

Jeg vil se frem til nogle konkrete svar på ovennævnte spørgsmål.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Anders Holm-Pedersen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Paul Rode Andersen, 22-04-11 09:01:
ad1)

Det er op til udvalgets medlemmer at sikre sig det fornødne kendskab til området.

ad 2)

Den påtænkte institution kommer til at ligge i sidste række ud mod Sindallundvej og berører således ikke det rekreative område, sportspladsen, havnen, Palmestranden. Det tidligere Frydenstrandsprojekt greb ind i strand og hav på en helt anden og langt mere brutal måde.
Hvis placeringen af den nye institution er et problem, så er det samlede byggeri ved Sindallund, ejerlejlighedskomplekset ved Kragholmen samt byggeriet sydpå ned til havnen et problem.

ad 3)
Det er en misforståelse, hvis skribenten har fået den opfattelse, at SF vil sætte demokratiet ud af kraft.
Under alle omstændigheder skal en lokalplansændring ud i en offentlighedsfase. Jeg har alene begæret sagen i byrådet for at få afklaret, om Byrådet bakker op bag ved Børne - og ungdomsudvalgets prioritering.
Hvis der er et flertal i byrådet herfor, starter en helt normal planprocedure, hvori borgerne på helt sædvanlig vis inddrages.

ad 4)
Det er klart indsigelserne gør indtryk.
Carina Poulsen, 20-04-11 21:45:
Er helt enige i at hr Poul rode ikke lytter til sund fornuft og da slet ikke til de folk som en sag måtte vedrøre. Politik handler selvfølige ik om at få ret og trodse sin ret igennem og det mener jeg da heller ikke folk gør i denne sag. Kan da slet ik forstå hvordan man kan drive politik udfra det grundlag at man står ved en beslutning uden at have lytte til de berørte først og så faktisk også går imod sine egen ideologier, det er da klart at folk vil kræve at få saglige og velbegrundede svar. Jeg synes efterhånden at vores kommune snart burde tage sig sammen og få styr på tingen og være den kommune i forandring på en posivtiv måde så de kan være sig selv bekendt og se bogerne i øjen.
Henrik Christensen, 20-04-11 19:51:
Men værket skal ligge på Sjælland, har vi tænkt eller Fyn henne i den østre ende !!!!

Demokrati er når de folkevalgte tager nogle beslutninger populære eller ej - og dermed risikerer ikke at blive genvalgt.

Der er efterhånden opstået et pseudo demokrati, som går på at dem der brokker sig mest bestemmer.

Alle har selvfølgelig lov til at sige deres mening og være utilfredse - men det giver ikke ret til at få ret.

Informationer til denne nyhed

Læst: 1116 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.4 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
26-04 - Brug tom bygning til ny institutio...
21-04 - Formand til Paul Rode: Sådan noget ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder