Gå til hoved-indhold
10. juli 2010 - kl. 00.07

Svensk VIP-tur til The Reef og Palmestranden

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Eframe.dk, Preben Nielsen
  • 3 af 3
    Den svenske familie skal overnatte på The Reef, hvor børnene på tre og seks år givetvis glæder sig til at besøge det caribiske eventyrbad. Foto: Eframe.dk
Af: Kanal Frederikshavn

En heldig svensk familie fra Ulricehamn har vundet en bilferie til Danmark med Stena Line. Efter en tur til Legoland kommer de 12. juli til Frederikshavn og overnatter på The Reef.

13. juli bydes de på en VIP-oplevelse af Wild'n Wet Adventure, som sejler dem til Hirsholmene i speedbåd, og mens familien går tur på øen og måske bader i Præstebugten anrettes der en lækker frokost fra Jerry's ved picnicbordene udenfor øens Informationshus.
Efter turen er det oplagt for familien at besøge Palmestranden og bade, indtil de skal rejse hjem med færgen kl. 17.30.

VIP-familien består af to voksne og to børn på tre og seks år.

Som et led i turen har familien forpligtet sig til at skrive, filme og fotografere deres eventyr på rejsen og alt lægges på en blog, som vil blive markedsført i Sverige og på facebook m.m.

Hirsholmenturen starter fra Rønnerhavnen 13. juli kl. 11.00.
Turistbureauet havde først foreslået, at familien skulle prøve en tur på en såkaldt "banan" ude på Palmestranden, men børnene er for små til den aktivitet og derfor blev det i stedet turen til Hirsholmene.

- Nu krydser vi fingre for godt vejr uden for meget søgang, for hvis vejret viser sig fra sin barske side, må sejlturen aflyses, oplyser souschef Merete Grønlund, Frederikshavn Turistbureau.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...