Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.07.2011 | Af: Stener Glamann

Svenskerne svigter Dana Cup i Frederikshavn

Poul Beck - klar til at dele 1000 trøjer ud til frivillige

Dana Cup i Frederikshavn i uge 28 er på skrump. Forklaringen er færre svenske hold. For første gang er Sverige kun den tredjestørste nation til Dana Cup i Frederikshavn.

 

- Der er tilmeldt 175 hold i år mod 204 sidste år, men vi kunne godt have klaret 250-300 hold, siger Poul Beck, der er koordinator for den internationale fodboldturnering i Frederikshavn.
Han tilføjer, at tendensen er den samme for en række andre store danske fodboldturneringer. Mange er skåret ned fra en uge til en forlænget weekend.
Til næste uges Dana Cup kommer der 58 norske hold, 25 fra Frederikshavn og omegn og kun 21 svenske.

Koster omsætning
Nedgangen koster omsætning i byen, og her er svenskerne dem, der nødigst må blive væk. Mange af dem har nemlig haft tradition for, at hele familien tager med ungerne til Frederikshavn en uge eller nogle dage.
30 færre hold betyder, at der ikke kommer Dana Cuppere til Ravnshøj Skole i år. Dermed sparer FfI bustransporten ind til byen. Heller ikke Bangsbostrand Skole lægger klasselokaler til fodboldspillere, men det skyldes vedligeholdelsesarbejde på skolen.
Dana Cup er ikke bare for byens gæster. Mange hundrede frivillige bruger en uge eller nogle dage i uge 28 for at servicere de mange fodboldspillere.
- Vi har fået lavet 1000 trøjer, lige som tidligere år. Det plejer at være for lidt, og det er det nok også i år, griner Poul Beck.

3 hold brasilianere
Dana Cup åbner mandag aften den 11. juli på Frederikshavn Stadion. Her samles spillere og ledere fra 20 lande til et hyggeligt fælles arrangement. Blandt deltagerne er 3 hold fra Brasilien. To af dem kommer fra fodboldakademiet Caramba, som en nordmand har startet og driver for gadebørn.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1074 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
05-07 - Dana Cup er årets vigtigste turistb...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder