Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.08.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Svømmeklub klar til ny sæson for børn og unge

Frederikshavn Svømmeklub af 2017 er snart klar til en ny sæson for alle børn og unge, der gerne vil lære at svømme.

 

Frederikshavn Svømmeklub af 2017 tilbyder hold lige fra Plask & Leg, der starter fra tre år, Begynder- og øvede hold, talenthold, handicapsvømning og voksenundervisning med opstart i uge 36.

Der er allerede nu mulighed for, at sidste sæsons medlemmer kan melde sig til igen. For nye medlemmer åbnes der for tilmelding lørdag 13. august 2022. Der er rift om pladserne, så skulle et hold være fyldt op, opfordrer klubben folk til at oprette sig på venteliste.

I løbet af sæsonen er der mulighed for at deltage i fire Flipper Cup, som er begynderstævner, hvor der svømmes mod andre nordjyske klubber. Frederikshavn Svømmeklub af 2017 er vært i marts 2023. Derudover afholdes der fire begynderstævner, hvoraf det ene er på hjemmebane 2. oktober 2022. Talentholdet vil have mulighed for flere og andre stævner end ovenstående.

 I løbet af sæsonen vil svømmerne blive præsenteret for undervisning, der er tilsvarende det niveau, man befinder sig på. Svømmerne vil blive undervist af klubbens kyndige og hjælpsomme træner, som sørger for, at alle svømmere får en god oplevelse og bliver trænet på en måde, som er både sjov, legende og lærende.

Frederikshavn Svømmeklub af 2017 søger lige nu nye svømmetrænere over 18 år til den kommende sæson, hvor man vil blive del af et lille, men godt og stabilt trænerteam. Det er ikke vigtigt, om du har mange års svømmeerfaring, men lysten til at arbejde med børn og unge er en prioritet.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close