29.01.2023 | Af: Kanal Frederikshavn
'Sylle' skal skaffe flere tilskuere i Randers
111192
111192
Sylvester Hansen er stadig et kendt ansigt i barndomsbyen Frederikshavn, hvor han særligt i forbindelse med Rock i Frederikshavn viser sine evner som eventmand.
|
Frederikshavneren Sylvester "Sylle" Hansen skal skaffe flere tilskuere til Randers FC's hjemmekampe på Cepheus Park Randers. Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.
Sylvester Hansen har været ansat i salgsafdelingen i Randers FC siden 1. oktober 2021, hvor han arbejdet med sponsorer og samarbejdspartnere, ligesom han har haft ansvaret for klubbens netværksgrupper, som har rekordmange medlemmer.
Nu går Sylvester Hansen et nyt ansvarsområde. Han kommer til at have mere fokus på at få flere tilskuere til hjemmekampene på Cepheus Park Randers, og tilskuerne skal have en endnu bedre kampoplevelse.
- Jeg glæder mig vildt meget til den nye opgave, for jeg tror, at jeg sammen med mine kollegaer kan få rykket endnu mere på tilskuer- og kampdags-fronten. Jeg er dog også glad for, at jeg kan fastholde tilknytningen til salgsafdelingen, så jeg stadig har berøring med sponsorer og kan fortsætte med at stå i spidsen for Randers FC Netværket, siger Sylvester Hansen.
Han er stadig et kendt ansigt i barndomsbyen Frederikshavn, hvor han særligt i forbindelse med Rock i Frederikshavn viser sine evner som eventmand, når han inviterer til fest i "Sylle's Corner" på gårdspladsen på Knivholt Hovedgaard.
"Sylle's Corner" har eksisteret siden 2013, og der var rekorddeltagelse med 160 gæster til Rock i Frederikshavn 2022.