Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.12.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Syntetisk isbane i Sæby en af de første i verden

Snart kan de gå på vandet i Sæby. Fredag 11. december indvies en af verdens første syntetiske isbaner. Det sker på Sæby Torv.

Sæby Handelsstandsforenings syntetiske superslide-isbane, der indvies fredag 11. december, er en af de første af slagsen i verden. Det oplyser bestyrelsesmedlem Jan Rohlen fra Sæby Handelsstandsforening.

 

Ishockeyspillerne Mike Grey og Mads Bech Christensen, Frederikshavn White Hawks, indvier den 200 kvadratmeter oplyste bane på Sæby Torv fredag kl. 16.00.

Den syntetiske isbane er den første af slagsen i Danmark og altså også en af de første i hele verden. Banen, der får bander omkring, vil være åben indtil slutningen af februar.

Der bliver mulighed for at leje skøjer – prisen er 30 kr. Man må gerne bruge sine egne ishockeyskøjter – dog ikke kunstskøjter.

- Vi vil lave forskellige aktiviteter omkring banen i januar og februar og på den måde skabe aktiviteter i en normalt stille periode af året, fortæller Jan Rohlen.

Frederikshavn Kommune har givet handelsstandsforeningen tilladelse til at etablere en bane på op til 400 kvadratmeter. Bliver den succes, vil foreningen købe yderligere 200 kvadratmeter.

Ifølge Jan Rohlen er glideevnen i forhold til en almindelig isbane cirka 95 procent. Fordelen ved en syntetisk isbane er, at man står mere stabilt, og det er lettere at skøjte.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 534 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
11-01 - Fin modtagelse af den syntestiske i...
12-12 - Åbning af skøjtebane i Sæby blev et...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder