Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.07.2014 | Af: ida skov

Tag til Hjørring fredag - stop folkemordet i Gaza

Der vil under demonstrationen blive samlet til nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid, der leverer nødhjælp i Gaza.
Byrådsmedlem Ida Skov, Enhedslisten i Frederikshavn Kommune, har skrevet dette indlæg: Gå med til demonstration i Hjørring for solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

 

Situationen i Gaza minder mere og mere om et folkemord. En humanitær katastrofe er i fuld offentlighed under udvikling.

Verdenssamfundet ser stiltiende på. To millioner palæstinensere er spærret inde på et område på størrelse med Langeland. De har ingen mulighed for flugt, over 600 er dræbt, heraf over 100 børn, tusinder af civile har mistet familie, venner hus og hjem. Og ikke mindst deres ret til et liv i sikkerhed.

Det er nødvendigt, at den danske regering viser anstændighed og lægger pres på det internationale samfund for at stoppe Israels agressive fremfærd. EU bør ophæve Israels status som særligt begunstiget handelspartner. FN må gribe ind og sikre øjeblikkelig beskyttelse af de civile i Gaza og forsyninger af nødhjælp.

For at fremme den dagsorden og for at fokusere på den humanitære katastrofe indkalder Enhedslisten og SF i Hjørring til demonstration
fredag 25. juli kl. 16 på Cityscenen ved Sct. Olai Plads i Hjørring.

Demonstrationen bliver med taler af:
Grete Bonde, SF
Allea Salem, Født i Gaza, nu bosidende i Hjørring
Peder Hvelplund, FT-Kandidat Enhedslisten

Der vil under demonstrationen blive samlet til nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid, der leverer nødhjælp i Gaza.

Parolerne for demonstrationen er:
For et frit og demokratisk Palæstina
Stop Israels aggression - Stop folkemordet
Nødhjælp nu - øjeblikkelig hjælp til krigens ofre
Indsæt FN tropper til beskyttelse af de civile i Gaza

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close