Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.08.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Tagskade på Iscenter Nord koster 1.044.000 kr.

Mulighed for forsikringsdækning er undersøgt, men ikke mulig, idet kommunen ikke er forsikringsdækket for sneophobning.

En reparation af Iscenter Nords tag koster Frederikshavn Kommune 1.044.000 kroner. De bærende trapetzplader er beskadiget i kritisk omfang. Skaderne kan være forårsaget af sneophobning. Det er tagområdet på den sydvestvendte side af opvisningshallen, som er berørt af skaderne.



 

Politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget behandler sagen i denne uge, hvor bevillingen formelt skal godkendes. Dette betragtes dog som en formalitet, da hallen alternativt må lukkes i vinterperioden, hvor der igen er risiko for sneophobning.

Det var Frederikshavn Kommunes Ejendomsenter, som opdagede skaderne i maj. Omfanget af skaderne blev efterfølgende undersøgt af rådgivningsfirmaet COWI, som bekræftede, at der var sket skade på ståltrapetzplader placeret mellem de bærende træbuer.

Kommunens Ejendomscenter har på vegne af Center for Kultur og Fritid indhentet to tilbud på udbedring af iscenterets tagskade. Tilbudene er afgivet på baggrund af udbudsmaterialet udarbejdet af COWI. Det mest fordelagtige tilbud er modtaget fra entreprenørvirksomheden Trigon. Samlet løber udgifterne op i 1.044.000 kroner. 

Center for Kultur og Fritid anbefaler, at udgiften henstår til betaling i 2012 og dermed indarbejdes i Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme for 2012 - med en bemærkning om, at udvalget efterfølgende kan søge om at få udgiften dækket via den tværgående budgetramme 2012 til vedligeholdelse/renovering af kommunens bygninger.

Frederikshavn White Hawks to næste træningskampe på hjemmebane - 28. august mod Stavanger og 3. september mod Rosenborg - er allerede flyttet til den lille træningshal ved siden af opvisningshallen, Scanel Hockey Arena.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Klaus Jakobsen, 16-08-11 08:49:
Mads Pedersen> Nej, det jeg skrev med en ny hal var pengene, de brugte på den nye sponsor tribune over langsiden, hvorfor de ikke sparede pengene, på den de kunne bygge en helt ny hal.
Mads Pedersen, 15-08-11 19:17:
@ Klaus

"Dette betragtes dog som en formalitet, da hallen alternativt må lukkes i vinterperioden, hvor der igen er risiko for sneophobning"

Ser du dette som et alternativ til at spare op til en ny hal? Siden du ikke forstår, hvorfor de bliver nødt til at bruge pengene nu og reparere taget?
Klaus Jakobsen, 15-08-11 15:19:
Helt enig med Michael Larsson. Lappe løsning på Lappe løsning. Dårligere og Dårligere faciliteter. Det sidste var den nye SPONSORER tribune.... jeg fatter ikke, at de ikke gemte de penge noget længere tid for at sparer sammen til en helt ny hal. Tilskurerforholdene er virkelig så ringe, at det knap kan betale sig at komme der ud for at se hockey, for man kan knap se noget, først og fremmest på grund af stolperne, men også fordi der er så lidt plads når der er mange.
Michael Larsson, Aalborg 15-08-11 11:31:
Det kan vel dårligt betale sig at lave det gamle tag. Igen er det lappe løsning på lappe løsning når det kommer til Frederikshavn isstadion. Det har nu gjort at vi i Frederikshavn har Danmarks ringeste isstadion når det kommer til tilskuerforhold. Det mener jeg at vi har haft i nogle år nu også før Vojens fik deres nye is arena. Det er sku sørgeligt at klubben ikke får bedre faciliteter.

Informationer til denne nyhed

Læst: 2035 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.2 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder