10.04.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Tempofyldt og festlig åbning af Rødspætte Cup
Den 34. udgave af FfI's internationale håndboldturnering, Rødpsætte Cup, begyndte i aftes. Åbningsceremonien blev afviklet i et hæsblæsende tempo, og stemningen i Arena Nord var fantastisk.
De 307 hold fra Tyskland, Norge, Sverige, Finland og Danmark ankom med højt humør. Nogen var iklædt seje solbriller. Andre kom i badesandaler. Næsten alle havde deres spilletrøjer på.
Tilskuerpladserne var fyldte til bristepunktet. Mange forældre har taget turen med til Frederikshavn, hvor Rødspætte Cup afvikles fredag, lørdag, søndag og mandag.
Ud over Frederikshavn spilles der også kampe i Sæby, Ravnshøj, Elling og Strandby.
Læs mere på turneringens hjemmeside: www.rodcup.dk
|
|
|