Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.12.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Tennisstjerner kommer til Skagen i sommeren 2010

Mats Wilander har vundet syv Grand Slam-titler. Nu er svenskeren på vej til Skagen.

Det lykkedes ikke i 2009, men i 2010 forventer Frederikshavn Event at kunne præsentere de tidligere tennis-verdensstjerner Mats Wilander, Henri Leconte, Goran Ivanisevic og Mansour Bahrami i Skagen.

 

Frederikshavn Event søgte tidliger i år Økonomiudvalget om 380.000 kr. i støtte til Legends Live, som er arrangementets officielle navn. Politikerne bevilgede 180.000 kr. På udvalgets sidste møde i år - som fandt sted i onsdags - besluttede medlemmerne at overføre pengene til næste år. Da samtidig Kultur- og Fritidsudvalget har bevilget 170.000 kr. til Legends Live, er vejen tilsyneladende banet for arrangementets gennemførelse.

Legends Live afvikles over to dage og der spilles om en præmiesum på ca. 630.000 kr. Stævnet vil ifølge Frederikshavn Event blive transmitteret i såvel dansk som udenlandsk TV. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, der selv er aktiv tennisspiller, bliver protektor for turneringen.

10 procent af entreindtægterne går til tennisungdommen i Frederikshavn Kommune. Der er plads til 2.000 tilskuere. Med fuldt hus begge dage vil det være 64.000 kr.

Der afvikles i månederne op til Legends Live en børneturnering. Finalerne spilles som opvarmningskampe, inden Wilander, Leconte og co går på banen.

Læs mere om:
Mats Wilander, Sverige.
Henri Leconte, Frankrig.

Goran Ivanisevic, Kroatien.
Mansour Bahrami, Iran/Frankrig. 


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 319 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.3 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
13-04 - Wilander, Leconte og co. alligevel ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder