Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.05.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Terrassedæk og WC skal udvikle Palmestranden


Faciliteterne ved Palmestranden skal udvides. Torsdag tager politikerne i Teknisk Udvalg stilling til et ønske om at etablere et terrassedæk på 200 kvadratmeter, hvor der i sommerhalvåret serveres færdigproducerede madvarer og drikkevarer.

 

Forslaget bakkes op af forvaltningen, som indstiller til politikerne, at de imødekommer ansøgningen fra Frederikshavn Turistforening samt handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK.

I forbindelse med terrassedækket skal der opsættes en servingspavillion, der æstetisk er tilpasset omgivelserne. De to foreninger er allerede i kontakt med en restauratør, som ønsker at etablere sig i området ved den sydligeste adgang til Palmestranden.

Terrassedæk og etablering af vand- og elstik vurderes at koste 240.000 kr. Forvaltningen foreslår, at beløbet finansieres via den såkaldte 10 % pulje.

Turistforeningen og FREDERIK ønsker desuden, at der opstilles en handicapvenlig toiletbygning af samme fabrikat som de opstillede toiletfaciliteter ved bl.a. Vippefyret i Skagen.

Toiletbygningen vil kunne etableres for 380.000 kr., inkl. installationer og tilslutningsbidrag til el, vand og kloak.

Forvaltningen anbefaler også politikerne at sige ja til dette forslag.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Henrik Christensen, 11-05-09 09:01:
Jeg har svært ved at forestille mig, at restauranterne i midtbyen vil kunne mærke på deres omsætning, at der kommer en serverings terasse på stranden. Så i mine øjne er du ikke inhabil Søren.

Restauranten ved rønnerhavnen vil derimod mærke konkurrencen, med mindre det er dem der skal stå for udendørs serveringen.

Hvis en privat person ønsker at benytte kommunens faciliteter, skal der naturligvis betales leje - præcis som det sker ved kommunens øvrige faciliteter.

Det er måske ikke lige frem kommunens opgave at bygge restauranter eller andre virksomheder - men det er deres opgave at stimulere væksten, til gode for alle kommunens borgere, og det mener jeg faktisk at kommunen har gjort med etableringen af palmestranden.
søren kristiansen, frederikshavn 08-05-09 22:03:
Jeg ved godt jeg er en smule inhabil i denne sag, i og med jeg er gift med en restauratør, men hvis jeg læser det rigtigt er der en restauratør der ønsker at lave restauration ved Palmestranden, punktum slut. Frederik og Turistforeningen mener så det vil være fair hvis kommunen smider 5-600.000 oveni det restauratøren ønsker og investere. Hvordan er det lige man skruer sådan en aftale sammen ?. Hvorfor SKAL der kommunale kroner i enhver ide der fødes i denne kommune. Hvis nogen kan se der er en forretning i og lave noget på palmestranden eller alle mulig andre steder, så må de, som alle andre der vil tjene penge, løbe risikoen. Sådan er det bare. Det kan godt være artiklen er skrevet lidt dårligt og det man mener er at kommunen laver et dæk som ALLE der har lyst, evne og tilladelse til kan benytte. Så er sagen måske en helt anden, men stadigvæk så er det sådan at noget der stilles gratis til rådighed ikke giver det store engagement, men hvis byens Restauratører kunne finde sammen og selv spytte lidt i kassen så er jeg da med på ideen.
Keld Gydum, Frederikshavn 06-05-09 21:47:
Svar til Christian Vejby

Jo det var Mig der var imod Palmestranden i begyndelsen og dette har ikke ændret sig en meter - jeg har dog siden givet opfinderne af samme mit kompliment i den måde man har brugt brandet på ...

Men for mig var ændringen af stranden ... den værdi der talte mest - og Palmerne har aldrig og vil aldrig blive min kop Te. De har givet en fortjent nysgerrighed .. men der ud over er selve anlægningen af stranden stadig det vigtigste - nærmeste alternativ var Bratten Strand.

Palmerne var et brand, som må godtages - men stranden som den er udformet ville med garanti blive til fluepapir om sommeren også uden palmer ... sagen var jo at vi ikke havde en ordentlig strand ved Nordstrand .. så det kunne næppe blive dårligere.

Jeg husker både Frydenstrand - den Gl. Badeanstalt og det vildnes der var i området før man tog fat, men er også af den overbevisning at havde Stena Line i sin tid fået lov til at bygge Hotel på det gl. Frydenstrand - havde vi langt tyidligere fået en ny strand og ingen havde så behøvet at tænke på Palmer !

Men igen Nordstrand som den ser ud uden Palmer og med de nye tiltage vil blive fluepapir under alle omstændigheder - vi har ingen alternativ .. så lad blot palmerne gå ud ... :-/ De sidste er for Mig kun til besvær og en ekstra udgift ...
Christian Vejby, frederikshavn 06-05-09 20:39:
Selvfølgelig skal Frederikshavn Kommune blive med med at vidreudvikle Pamlestrand-conceptet, og en udendørsserviering med mad og drikke ligger da lige til højre benet, så det er da bare med at komme igang.
Jeg kan ikke se et eneste ting der tale imod det, og da slet ikke Keld agumenter.
Glem ikke folk kommer til pamlestanden of at se liv og glade mennesker og ikke mindst for at se "om der sker noget" Vi har så rigeligt med flotte natur strande man kan tage til, hvis det er fred og ro man har lyst til.
Og kære Keld var det ikke dig der i et læserbrev engang for nogle år tilbage skrev " at købe palmer for 250.000, og plante dem på en strand, var fuldstændigt spild af Kommunes penge.....
Keld Gydum, Frederikshavn 06-05-09 13:10:
Svar igen til Henrik Christensen ....

Jeg synes dine holdniger er helt fair ... sådan må det være når man sidder med andre meninger ...

I bund og grund er vi jo bundet af de holdninger vi har - og for mig er holdningen helt klar .. og jeg tror den er det på resten af de Nordjyske Strande ...

Man har ikke ønsket at blande Badeliv og Restaurationsliv, samt udskænkning af Spiritus sammen ..

Og det forstår jeg godt og grundlaget til samme skal slet ikke komme fra Kommunen ...

Med venlig hilsen
Keld Gydum
Henrik Christensen, 06-05-09 12:28:
At andre ikke gør et eller andet, bør ikke være ensbetydende med at så gør vi det heller ikke - hvordan ville verden ikke se ud, hvis vi levede livet efter en sådan regel !!

Jeg har selv mindre børn, og der er et meget fin miljø for børn nord for havnen - der holder vi til, og der er der sjældent særligt mange mennesker - der ligger også en del ældre mennesker nord for havnen - det drejer sig om at se muligheder istedet for begrænsninger.
Keld Gydum, Frederikshavn 06-05-09 09:20:
Svar til Henrik Christensen ...

Mig bekendt er Frederikshavn Kommune den eneste i Nordjylland som kombinere udskænkning af Spiritus og Strand .. jeg er næsten sikker på det gælder ikke andre steder ej heller på Vestkysten og for mig er det en beklagelig udvikling.

Palmestranden er vel 150 Meter lang ... og jeg tror mere Palmerne har givet Reklame og omtale, end at de har været grobund for en større udnyttelse af stranden ...

Jeg synes du glemmer at Nordstrand altid har været den nærmeste Lokalstrand til Frederikshavn By og derfor har det i forvejen haft et godt besøgstal trods mange år i en særdeles dårlig forfatning.

Miljø er jo mange ting Henrik Christensen ... og miljø er også børnemiljø - familie miljø .. og jeg ser en udmærket grund til at der dermed ikke behøver at være Spiritus og udskænkning på væres lille "Grønne Strand" nord for frederikshavn.

Prøv tanken om at søge det samme til Bratten Strand eller Jerup Strand ... det ville ingen turde tænke på - hvorfor så Plamestrand Frederikshavn

Strand skal efter mit hoved være et rekreativt område for både børn - voksne - familie og ældre og igennem mine seneste 50 år har udskænkning af spiritus samme sted ikke været en del af samme.

Hvad folk slæber med af øl - spiritus og andet godt kan man ikke forhindre - men en lille strand som Palmestranden kan sagtens leve og leve godt uden en Restaurant ... og igen det er også familien - børnene og de ældres strand!
Henrik Christensen, 06-05-09 08:22:
Planen med palmestranden var, at der skulle tiltrækkes flere turister, ikke færre.
Derfor ser jeg dette tiltag som en helt naturlig og tiltrængt udvidelse af områdets faciliteter.
Hvis tiltaget medfører mere svineri / affald, skal det naturligvis sikres at der bliver ryddet op jævnligt i åbnings perioden.

Som jeg husker det fra min ungdom har kombinationen strand og spiritus altid eksisteret - jeg kan ikke se det skulle blive anderledes pga. en restauration - og dog ! måske får vi færre tomme dåser og smadrede flasker på stranden, når "festen" kommer under mere ordnede forhold.

Hele Palmestranden er kunstigt anlagt, og jeg har derfor svært ved at se en strand restaurant som natur ødelægger.

Jeg glæder mig allerede til at sidde på den nye terrasse og nyde en iskold fadøl mens jeg ser ud over en solbeskinnet kyst, med Hirsholmene flimrende i varmediset i baggrunden.

Nu mangler vi bare en vandrutsjebane
Keld Gydum, Frederikshavn 06-05-09 06:51:
Udvidelse af Palmestrand med Restaurant NEJ TAK ....

Et er at man på Nordstrand ønsker et offentligt toilet - det har mig bekendt været et ønske i flere år .. men at udvide aktiviteten på Palmestranden med en Fast restaurant .. ser jeg som en fatal fejl ...

Kombinationen af spiritus og strand som man ønsker det ved Nordstrand må man kalde ganske uheldig samtidig med at det ikke kan være Kommunens økonomiske gebet at skabe grundlag for samme.

De seneste år har der været parkeringsproblemer ved Nordstrand når vejret har været perfekt, dette vil jeg være bange for vil gå helt agurk - hvis man som ønsket vil oprette en "direkte" Restaurant på stedet ...

Restauration på Nordstrand kan i min Verden slet ikke være et kommunalt ønske - og jeg ser Forvaltningen - hovedløst anbefale samme.

Med hensyn til at tilpasse et evt. etablissement på stedet - Palme Standen - Nordstrand vil jeg håbe politikerne siger NEJ TAK - både ud fra ovenstående men også ud fra miljøhensyn ... Vores Stand - byens nærmeste strand skal ikke være Restaurant eller Værtshus ... det burde give sig selv ...

Hvad havde man tænkt sig - Restaurant med åbenhed til Kl. 05:00 om morgenen - jeg finder derfor ikke Forvaltningen tænker sig ordentligt om ...

Gennemføres omtalte projekt på Palmestranden - vil det endnu engang vise at Forvaltningen ved Frederikshavn Kommune, har for megen magt og blander sig i for meget uden hensyn til miljø - penge og behov ... her synes jeg man bør tænke på miljøet ...

Informationer til denne nyhed

Læst: 817 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
09-05 - Politisk ja til terrassedæk på Palm...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder