Gå til hoved-indhold
12. december 2018 - kl. 00.12

The Reef forventer en del statslige overnatninger

  • 1 af 2
    FOTO: Scandic The Reef
  • 2 af 2
    Danmarks største hotelkæde bliver med den nye hotelaftale landets største leverandør af overnatninger til den danske stat. Det glæder direktøren på Scandic The Reef i Frederikshavn.
Af: Kanal Frederikshavn

Den danske stat udvider aftalen med Scandic om leverance af hotelovernatninger til statslige ansatte. Scandic The Reef i Frederikshavn er ét af de nye hoteller, som kommer med i ordningen fra 2019.

- Det er lidt svært at sige, hvad det kommer til at betyde for os, Det afhænger helt af aktivitetsniveauet for offentlige rejsemål. Men vi havde aftalen for en del år siden, og her fik vi en del overnatninger, og der er sat stor fokus på, at aftalehotellerne benyttes. Aftalen gælder for hele landet i fire år, og den har en værdi på godt 300 millioner kroner, siger direktør Marianne Bredevang, Scandic The Reef.

Den nye SKI-aftale inkluderer nu 22 af kædens hoteller, hvilket er en stigning på 69 procent i forhold til den udløbne aftale. Danmarks største hotelkæde bliver med den nye hotelaftale landets største leverandør af overnatninger til den danske stat. Aftalen gælder for alle statslige ansatte og er videre et tilbud til medarbejdere i kommunerne og regionerne.

- Vi er stolte over, at den danske stat igen har valgt Scandic som hovedleverandør af hotelovernatninger til statslige ansatte. Hele 22 af vores hoteller er tilvalgt på tværs af Danmark, hvilket bekræfter, at vi leverer et kvalitetsmæssigt stærkt produkt over hele linjen. Vi er glade for at være største leverandør i Danmark og ser frem til at kunne byde endnu flere statslige ansatte velkommen, siger Peter Hansen, Corporate Sales Director hos Scandic i Danmark.

Den danske stat har i den nye aftale valgt at inkludere en række Scandic-hoteller, som ikke tidligere har været med. To hoteller i både Aarhus og Aalborg er nu med i statsaftalen, ligesom Scandic-hoteller i Herning, Esbjerg, Silkeborg, Frederikshavn og Ringsted bliver nye overnatningsmuligheder for statslige ansatte.


Statens og Kommunernes Indkøbscentral har på vegne af staten haft en række krav og ønsker til leverandørerne i forbindelse med indgåelse af den nye hotelaftale. Der har blandt andet været ønsker til hotellernes miljøarbejde samt udbud af motionsfaciliteter og forplejning.

- Vi har i 25 år arbejdet med miljømæssig og social bæredygtighed i Scandic, og alle vores hoteller er i dag Svanemærket af Miljømærkning Danmark, som bevis for vores dedikation. Vi glæder os derfor særligt over, at SKI tilvælger vores bæredygtighedsarbejde på vegne af den danske stat og de statslige ansatte. Endelig tilbyder vi på alle hoteller mulighed for at fastholde en sund og aktiv livsstil igennem fri brug af fitnesslokaler og et varieret menukort i restauranterne. Derfor matcher statens ønsker vores værdier og tilbud perfekt, siger Peter Hansen.

Tidligere på året valgte den danske stat også Scandic som den største leverandør af møde- og konferencefaciliteter til statslige ansatte. Her blev 16 af Scandics hoteller inkluderet i aftalen, hvilket var en stigning på 33 procent.

Om Scandic
Scandic har i dag 26 hoteller i Danmark og er i rivende udvikling på det danske marked. I år åbnede Scandic Kødbyen i København, og i 2019 slår selskabet dørene op for et gennemrenoveret og udvidet Scandic Falkoner på Frederiksberg. Videre åbner Nordens førende hotelkæde også et splinternyt lufthavnshotel ved Amager Strand, der åbner i 2020. I 2021 lanceres Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge, der bliver kædens største hotel. Endelig åbner hotelkæden et storstilet hotel- og konferencecenter på Aarhus’ nye havneareal, der er tegnet af det verdensberømte danske arkitektfirma BIG – Bjarke Ingels Group.

Med de fem hotelprojekter vil Scandic tilføje mere end 2000 nye værelser i Danmark. I forbindelse med den massive vækst regner selskabet med at etablere omkring 800 nye, danske arbejdspladser til de i forvejen knap 2000, der er hos Scandic i dag.

Om hotelaftalen

Den kommende aftale skal afløse den statslige aftale Hotelophold i Danmark, der udløber 31. december 2018. Aftalen bliver dermed forpligtende for staten. Alle andre offentlige organisationer, herunder kommuner og regioner, vil kunne anvende aftalen frivilligt. Aftalen er tildelt ud fra tildelingskriteriet "Bedste forhold mellem pris og kvalitet". Den endelige aftale forventes at træde i kraft 1. januar 2019, og der er tale om en to-årig aftale med 2x1 års optioner (kilde: ski.dk).

Følgende Scandic-hoteller er inkluderet i den nye hotelaftale:
Sjælland

Scandic Front
Scandic Glostrup
Scandic Hvidovre
Scandic Ringsted
Scandic Roskilde
Scandic Sluseholmen
Scandic Sydhavnen
Scandic Webers

Jylland
Scandic Olympic (Esbjerg)
Scandic Regina (Herning)
Scandic Bygholm Park (Horsens)
Scandic Jacob Gade (Vejle)
Scandic The Mayor (Aarhus)
Scandic The Reef (Frederikshavn)
Scandic Sønderborg
Scandic Silkeborg
Scandic Aarhus City
Scandic Aarhus Vest
Scandic Aalborg City
Scandic Aalborg Øst

Fyn
Scandic Odense

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...