Erik Sørensen (t.v.) ventes i februar at afløse Ejvind Nielsen (t.h.) som bestyrelsesformand i FREDERIK.
OPDATERET KL: 17.00: Tidligere borgmester Erik Sørensen køres nu i stilling som ny bestyrelsesformand for handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK. Det har den nuværende formand, Ejvind Nielsen, netop meddelt.
Ejvind Nielsen stopper som formand på foreningens generalforsamling i februar. Her er det planen, at den mangeårige formand overlader stafetten til 65-årige Erik Sørensen, som dog allerede nu trækker i arbejdstøjet og hjælper FREDERIK med at udvikle handelsbyen Frederikshavn
- FREDERIK får her en særdeles kompetent formand. Erik brænder efter stadig at gøre noget for Frederikshavn. Han har et stort netværk og har beskæftiget sig med erhvervsudvikling i mange år, siger Ejvind Nielsen.
FREDERIK repræsenterer 223 medlemmer indenfor primært detailhandel, service og liberale erhverv i Frederikshavn og omegn.
- Det hører vist til sjældenhederne, at en topsocialdemokorat står i spidsen for en handelsstandsforening, men erhvervsudvikling ligger mig meget på sinde. Vi skal blandt andet have skabt et endnu bedre bymiljø, hvor vi giver både lokale og turister gode oplevelser med hjem. Jeg fornemmer også, at tiden er moden til et øget samarbejde med handelsstandsforeningerne i Sæby og Skagen, siger Erik Sørensen.
Tillykke til Handelstandsforeningen og alle os andre, med at Erik Sørensen har sagt ja til at stille op.
Han har jo allerede bevist at han er en mand som kan finde ud af at udvikle og se muligheder frem for forhindringer. Det viser sig jo igen og igen, at man ikke kan spare sig ud af en krise, bare se på Frederikshavns historie inden for de sidste 15 - 20 år.
Jeg håber du bliver valgt, Erik Sørensen, og ønskes al mulig held og lykke
tillykke med det, så får han vel noget at gå op i istedet for og sidde og pive fordi han blev vraget som borgermester, hvilket jo nok er det bedste der er sket for frederikshavn i mange år.
Anders Andersen
Jeg siger bestemt også et stort tillykke, men vil gerne anføre, at du fremover bør erklære dig inhabil, når der i Plan - og Miljøudvalget samt højere op i beslutningshierakiet, skal behandles sager om Skagens butikstruktur m.v., for der har du bestemt, og meget skuffende, altid stemt MOD, hvad erhvervsliv o.a. har udtrykt ønske om, - nemlig en pause fra hæren af lokalplaner, mere end 30, efter Frederikshavn blev en kolonimagt.
Nu er det jo en ret taknemmelig opgave at skulle gøre det bedre end Ejvind..
Jeg håber at Erik Sørensen får posten, der er tale om en mand som har haft en stor berøringsflade som borgmester og for hvem nogle døre allerede står åbne i kraft af det virke som en "ukendt" selv ville skulle ud og åbne.
God vind fremover med projektet, det er rart at se at Erik ikke har opgivet byen selvom han tabte valget pga. SF's rænkespil..
Der fik Frederik sig nok lige en kanon kandidat til bestyrelsesformand, stort tillykke til dem, de har skudt papegøjen. Så kan det kun gå fremad med handleslivet i byen. Det er en mand med visioner og virkelyst.
God weekend
Venlig hilsen
Marianne Bille
Informationer til denne nyhed
Læst:
1448 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.6 af 5 fra 45 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
Han har jo allerede bevist at han er en mand som kan finde ud af at udvikle og se muligheder frem for forhindringer. Det viser sig jo igen og igen, at man ikke kan spare sig ud af en krise, bare se på Frederikshavns historie inden for de sidste 15 - 20 år.
Jeg håber du bliver valgt, Erik Sørensen, og ønskes al mulig held og lykke
Anders Andersen
Venligst Inger

Henrik Madsen
God weekend
Venlig hilsen
Marianne Bille