Gå til hoved-indhold
09. februar 2010 - kl. 01.02

Tidligere Bulldogs-træner klar til Kvissel-Ravnshøj

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    FC Millionaires får Jesper Nielsen som ny assistenttræner.
Af: Kanal Frederikshavn

FC Millionaires henter ny assistenttræner i Frederikshavn Bulldogs. 38-årige Jesper Nielsen har sagt ja til at hjælpe cheftræner Thomas Lodberg med at føre floorballspillerne fra Kvissel-Ravnshøj IF op i Umbro Ligaen.

Jesper Nielsen har en lang og gloværdig karriere i dansk floorball bag sig. Han har spillet hele sin karriere i Frederikshavn Bulldogs, hvor han var med helt fra starten. Her har han spillet flere hundrede kampe, og han også til tider var inde over det danske landshold.

Som træner har han repræsenteret Frederikshavn Bulldogs over flere omgange. Både som træner for eliteholdet og som ungdomstræner. Her var han indtil for nylig træner for klubbens U-17 hold, som er forvarende danmarksmestre.

- Jeg har i nogen tid følt, at nogle af mine tidligere spillere i Bulldogs og jeg selv ikke helt var på samme bølgelængde. Det havde jeg forsøgt at få i orden, men det lykkedes desværre ikke. Derefter var Millionaires hurtige, og jeg valgte at sige ja til deres tilbud. Jeg synes, at det er et spændende hold, og jeg føler, at jeg har noget, jeg kan bidrage med det sidste stykke vej mod Umbro Ligaen, siger Jesper Nielsen.

Jesper Nielsen har hele tiden været cheftræner Thomas Lodbergs førsteprioritet som assistent, og han er derfor lykkelig over, at det er lykkedes at få ham til klubben.

- Jeg har kendt Jesper i mange år og ved, hvad han står for. Han er seriøs, intelligent og højt respekteret blandt alle. Jeg er sikker på, at han kan bidrage med justeringer, især i forsvarsspillet, hvor han har sine helt store forcer, udtaler Thomas Lodberg.

Aftalen med Jesper Nielsen udløber efter sæsonen, men begge parter er indstillet på, at aftalen forlænges, hvis alt går efter planen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...