Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.11.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Tidligere FfI'er udnævnt til ambassadør under EM

Søren Frederiksen under denne uges lodtrækning til EM-slutrunden næste år i Aalborg, Århus, Herning og Viborg. Foto: www.u21denmark2011.com

Frederikshavneren Søren Frederiksen er blevet udnævnt til lokal EM-ambassadør i sin hjemby, Viborg, når Danmark næste sommer er vært for EM-slutrunden for U21-fodboldlandshold.

 

Søren Frederiksen flyttede fra Frederikshavn til Viborg i 1990, men er stadig en flittig gæst i sin barndomsby, så mon ikke Søren overbeviser mindst ét landshold om, at Palmestranden og Grenen er et must under EM-slutruden.

Den tidligere FfI'er behøvede ingen betænkningstid, da projektchef Kai Skou Hansen tilbød ham jobbet som lokal ambassadør.

- Jeg var slet ikke i tvivl. Jeg blev både stolt og glad. Faktisk synes jeg, det er en stor ære at få lov til at repræsentere Viborg og være med til at gøre en indsats for at profilere både slutrunden og byen. Og så må det jo betyde, at byen ser positivt på de ting, jeg har bidraget med indtil nu, siger Søren Frederiksen til www.u21denmark2011.com.

Den tidligere FfI'er - berømt i hele Danmark for sit altid gode humør - scorede imponerende 199 mål i 299 for Viborg FF. Han er stadig den spiller, som har scoret flest mål (139) i Superligaen.

Projektchef for UEFA U21-EM 2011 i Viborg, Kai Skou Hansen, var da heller ikke i tvivl om, at Søren Frederiksen var et helt oplagt valg som ambassadør:

- Søren er jo nærmest en personificering af Viborgs slogan: "Viborg - glæd dig". Han udtrykker altid glæde og begejstring - på og uden for banen. Samtidig er han et kendt ansigt både lokalt, nationalt og internationalt. Og så har han jo – ikke mindst – evnen til at kommunikere på en herlig og ligefrem måde. Jeg er helt sikker på, at han bliver en fantastisk ambassadør, som kan være med til at trække publikum til Viborg Stadion.

Det ligger endnu ikke helt fast, hvilke pligter, Søren Frederiksen får i sit ambassadørjob, men det vil typisk blive deltagelse i officielle UEFA-, DBU- eller sponsorevents, PR-opgaver, præmieoverrækkelser og lignende.

Slutrunden afvikles fra 11. til 25. juni 2011 i Aalborg, Århus, Herning og Viborg.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 797 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.9 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder