Gå til hoved-indhold
10. januar 2012 - kl. 10.01

Tidligere topbryder i FfI ny klubmester i squash

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Mikal Toft (t.v.) besejrede Lars Krogsgaard i finalen efter en særdeles spændende afslutning i tredje sæt.
Af: Kanal Frederikshavn

16 spillere deltog i weekenden i Frederikshavner-mesterskabet i squash, og det blev den tidligere FfI-topbryder Mikal Toft, som trak det længste strå. Han besejrede i finalen Lars Krogsgaard med cifrene 15-7, 12-15, 16-14.

De prestigefyldte mesterskaber blev afviklet i Terminalen, hvor de 16 spillere til at begynde med kæmpede om otte pladser i kvartfinalerne. Efter to timers intens spil så kvartfinalerne således ud:
 
Peter Madsen mod Lars Krogsgaard
Lars Lundsgaard mod Mikal Toft
Ronni Knudsen mod Kenneth Frederiksen
Michael Bo Andersen mod Martin Madsen
 
Efter dramatiske kvart- og semifinaler, hvor der blev spillet rigtig god og publikumsvenlig squash, stod det klart, at det var favoritten Lars Krogsgaard og Mikal Toft, der skulle mødes i finalen. Den udviklede sig til en marathon-dyst. Efter ombolde i tredje og afgørende sæt efter det altså med, at Mikal Toft triumferede. 

Der var flotte præmier fra Terminalen og Peiter Sport.

Arrangementet var en succes og pustede givetvis nyt liv i Frederikshavn Squash Klub. Er squash interessant for dig, har du mulighed for at booke en tid i Terminalen på tlf. 98 42 99 44.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...