Tina Kjellberg: Valget til regionsrådet er vigtigt
Tina Kjellberg (A): - Valget til regionsrådet er vigtigt - ikke mindst fordi det er i regionsrådet, at rammerne for alle borgeres sundhedsvæsen skabes.
Tina Kjellberg er kandidat til regionsrådet. Det undrer hende, at netop dette valg fylder så lidt i forhold til kommunalvalget.
Af Tina Kjellberg (A) Regionsrådskandidat
Det undrer både mig og sikkert også mange andre, at valget til regionsrådet fylder så lidt på bekostning af kommunalvalget, for begge valg finder jo sted på tirsdag.
Valget til regionsrådet er vigtigt - ikke mindst fordi det er i regionsrådet, at rammerne for alle borgeres sundhedsvæsen skabes. Det er vigtigt, at vi her kan arbejde for bedre vilkår i psykiatrien og derved skabe bedre vilkår for vore svage medborgere.
Der skal vælges nogle mennesker - og gerne også mange kvinder -som i regionsrådet vil arbejde for, at alle borgere i vores sundhedssystem får lige adgang til den bedste behandling. Vi skal fortsat forbedre hele sundhedssystemet.