Tjek ind på det nye Kattegat Kontorhotel
FME - Frederikshavn Maritime Erhvervspark - slår nu dørene op til Kattegat Kontorhotel på fjerde etage i Kattegat Siloen.
Kontorhotellet er en oplagt mulighed for nystartede virksomheder, som kan prøve, om vingerne kan bære - uden at sætte alt på spil.
Som lejer hos Kattegat Kontorhotel betaler du en fast månedlig leje. I den månedlige leje er alt inkluderet lige fra det helt basale som bord, stol og printerpapir til fællesfaciliteter som printer, kopimaskine og tekøkken.
Her kommer der ingen ubehagelige ekstraregninger, hvis f.eks. printeren bryder sammen. El, vand, varme og rengøring samt fri udsigt over Frederikshavn havn og Kattegat er selvfølgelig også inkluderet i prisen - og du kan spise frokost til rimelige priser i kantinen på niende etage.
Samtidig får du fri adgang til de attraktive møde- og konferencelokaler i Kattegat Siloen.
Læs mere her.








































