Gå til hoved-indhold
16. september 2019 - kl. 09.09

To gange guld til Skøjte og sportforening Nord

  • 1 af 3
    FOTO: Privat
  • 2 af 3
    FOTO: Privat
  • 3 af 3
    Babeth Hansson-Östergaard strøg til tops i Luleå.
Af: Kanal Frederikshavn

Søskendeparret Hansson-Östergaard fra Skøjte og sportforening Nord i Frederikshavn har begge indledt sæsonen med guldmedaljer.

Sidste weekend var Babeth Hansson-Östergaard i Luleå til en stor konkurrence. Hun er lige rykket op i en ny kategori, hvorfor hun var den yngste deltager i sin gruppe.

Med nogle nye spring og pirouetter, som hun havde lært under sommerskolerne i sommerferien, lykkedes det hende at ligge på en tredjeplads efter det korte program.

Dagen efter, da hun skulle udføre sit lange program, var der ikke noget, som lykkedes under opvarmningen, og det var mange nerver på. Da det så var Babeths tur, kom hendes gode evner frem, når det gælder konkurrence. Hun løb et meget flot langt program og lagt sammen med pointene fra det korte program, opnåede hun en guldmedalje.

I lørdags var det så hendes lillebrors tur. Denne gang var det dog kun en tur til Esbjerg. Wendell Hansson-Östergaard løb ikke helt godt, da også han er i en ny række med et længere program. Han konkurrerede i to klasser højere, end hvor han ellers skulle konkurrere ud fra sin alder. Trods et ikke så flot løb var det nok til, at også han fik en guldmedalje med hjem for sin gode indsats.

Hjemme i Skøjte og sportforening Nord er der som altid travlt. Åbent hus-arrangementet 1. september var en stor succes.

- Selvom du måske ikke nåede at komme til vores bbent hus, er du altid velkommen til at komme og prøve. Træningstiderne er torsdage klokken 16.45-17.30 og/eller søndage klokken 16.00-16.45. Så hvis du har en lille skøjteprinsesse- eller prins gemt ind i dig, er det bare med at komme ud til os, og hvis du ikke har dine egne skøjter, har vi sikkert nogle, du kan låne, fortæller formand Rebekka Holm.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...