Gå til hoved-indhold
13. september 2010 - kl. 00.09

To gange Mike bag FfI-sejr på 2-1 over AaB

  • 1 af 8
    FOTO: Martin Pedersen
  • 2 af 8
    Mike Kaljo og FfI jubler. Den overraskende sejr over Kjellerup blev fulgt op af endnu en sejr i lokalopgøret mod AaB. Foto Jan Johansen
  • 3 af 8
  • 4 af 8
  • 5 af 8
  • 6 af 8
  • 7 af 8
  • 8 af 8
Af: Martin Pedersen

To gange Mike - Kaljo og Petersen - sikrede FfI en fortjent 2-1 sejr i hjemmekampen mod AaB. Det var FfI's anden sejr i træk efter oprykningen til Danmarksserien, og holdet kan nu se frem til næste kamp mod Randers Freja med en placering over stregen.

Opgørets start var ganske underholdende. Begge mandskaber kom frem til et par gode muligheder. Største chance tilfaldt Mike Kaljo efter 10 minutter, da han alene med AaB’s keeper skød lige over mål.

Kort efter kunne jublen bryde løs på Frederikshavn Stadion, da Mike Kaljo sendte en returbold i kassen til 1-0 føring. AaB havde lige efter en stor chance, men Michael Pedersen fik ekspederet bolden væk på målstregen. 

Anden halvleg startede som første ganske livligt. FfI var det mest chanceskabende mandskab, men desværre blev det ikke omsat til gevinst på måltavlen.

Et kvarter inde i halvlegen begik FfI et tvivlsomt straffespark. Hvem der begik det, står stadig hen i det uvisse. Forsøget fra 11 meter-pletten blev sikkert eksekveret af Casper Fallingborg. Således udligning til 1-1.

Bare to minutter senere fik FfI tilkendt et straffespark begået mod Rasmus Wrensted. Anfører Mike Petersen blev sat til sparke, hvilket han gjorde usvigeligt sikkert til hjemmeføring på 2-1.

Slutfasen var ganske hektisk, hvor bl.a. AaB’erne fik reddet på stregen i flere omgange, og Nikolai Holm havde muligheden for at lukke og slukke på en friløber, men desværre var han ikke koldblodig nok i afslutningsøjeblikket.

AaB havde en gigantisk mulighed for at hente det ene point fem minutter inde i overtiden, men Kenneth Isaksen - kåret til Kampens Spiller - hev en verdensklasseredning ud af ærmet, og få sekunder efter kunne FfI juble over sin anden sejr i træk.

FfI spiller hjemme igen på lørdag kl. 15.00. Her kommer Randers Freja på besøg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...