Gå til hoved-indhold
17. august 2017 - kl. 11.08

To herrer med pensler, farver og lærreder

  • 1 af 5
    FOTO: Åse Bakland
  • 2 af 5
    FOTO: Åse Bakland
  • 3 af 5
    FOTO: Åse Bakland
  • 4 af 5
    FOTO: Åse Bakland
  • 5 af 5
Af: Åse Bakland

Gallerigangen på Frederikshavn Bibliotek har i august fornøjelsen at præsentere to herrer med hang til billedkunst. 

Preben Grzegorczyk og Hans Dybro Jørgensen, som begge er glade for at lade pensler og farver udfolde sig på lærreder, udstiller deres billeder. Preben er særdeles erfaren inden for billedkunst, mens Hans kun har malet i få år, og det er tilmed hans første udstilling.

Preben Grzegorczyk (75 år) har udfoldet sig kunstnerisk siden han var seks år - og i mange forskellige materialer og stilarter.

- Da jeg kom til Frederikshavn for mange år siden, var min intention med kunsten at skildre mennesker i arbejde og i fritiden, fortæller han.

Mennesket har han senere fjernet fra fritiden og i stedet arbejdet med steder, der er menneskeskabte til fritiden.

- Dette gælder for eksempel i mine mange skildringer af gården Knivholt, oplyser Preben Grzegorczyk, som hovedsagelig finder sine emner og valg af motiver i naturen.

Hans Dybro Jørgensen (70) bor i Hjørring og har hele livet arbejde med pensler og farver inden for malerfaget. I mange år har han sørget for, at væggene på Hjørring Sygehus fik ny kulør, og han arbejder stadig med pensler og farver.

- Jeg begyndte at male billeder, da jeg gik på pension og har gået til undervisning hos Simon Sanfi. Jeg er især fascineret af den barske natur ved vestkysten. Jeg kan godt lide lyset, specielt om vinteren, fortæller Hans Dybro. 

Han har malet i tre år, men synes selv, at han stadig har meget at lære. Ophængningen i Frederikshavn er hans debut-udstilling.
Publikum kan glæde sig til en mangfoldighed af malerier med et bredt tema.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...