To nye beridderelever i Sportsrideklubben Lerbæk
Sportsrideklubben Lerbæk har pr. 1. august ansat nye beriderelever. Maria Nørheden Johansen og Ina Petri Malthe er det nye islæt på Lerbæk.
Maria har netop bestået tredjeårs eksamen og kommer fra Tørring Rideklub. Ina er førsteårs elev og kommer fra Hadsund.
Formanden for SRL, Søren Mølholt Kjellberg, fortæller, at Maria og Ina er et par arbejdsomme piger med smil på læben, som helt sikkert kommer til at sætte deres præg på klublivet de næste år.
Maria og Ina vil tage sig af elevholdene, som starter op igen her i august. Der er stadig plads på holdene, så hvis der går en pige eller dreng rundt med en rytter i maven, er de velkommen til at få en prøvetur på klubbens elevheste.
Kontaktinformation kan ses på klubbens hjemmeside www.sportsrideklubben.dk







































