Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.10.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

To pokalsejre til Outlaws - kvinderne overraskede

Efter tre nederlag i træk forventede FC Outlaws ikke at vinde lørdagens pokalkvartfinale mod Aarhus FS, men frederikshavnerne vandt 3-2.

Floorball: Havde Herning FC sat næsen op efter et "Hobro-AaB-resultat", kom de hurtigt ned på jorden i pokalkampen mod FC Outlaws, som vandt hele 17-4.

 

Frederikshavnerne skulle lige have overstået det første kvarter af kampen, så rullede målmaskinen i resten af kampen, og man skulle helt hen i tredje periode, hvor FC Outlaws rokerede rundt på kæderne og afprøvede nogle systemer, før Herning FC kom til scoringer.

Især Lars Jespersen strøede rundt med superafleveringer og var manden bag fem af målene og scorede selv ét. Hans sammenspil med Ronnie Gravgaard er legendarisk, og Gravgaard kom da også i gang og nettede ikke mindre en fire gange - jo, målmageren er tilbage med fuld musik.

Næste kamp i pokalturneringen er mod vinderen af Aarhus Elite og Brønderslev. Denne kamp spilles søndag.

Kampfakta:
Fat Pipe Cup 3. runde:
FC Outlaws - Herning FC:
17 - 4 (5-0 6-0 6-4).
Point for FC Outlaws: Ronnie Gravgaard 4 mål, Lars Jespersen 1 mål + 5 assist, Steffen Jensen 3 mål, Kim Høst 2+2, Glenn Christiansen 2 mål, Alex Jensen, Dennis Conradsen, Glenn Christensen, Lasse Haagensen og Dannie Pedersen hver 1 mål, mens der var 4 assist fra Brian Nielsen, Lasse Haagensen 2 og Christian Jepsen 1 assist.
Udvisninger: FC Outlaws 2x2 min. Herning 4x2 min.

Også FC Outlaws' kvinder er klar til næste runde (semifinalerne) i pokalturneringen. Hvad ingen forventede, blev en realitet i lørdagens hjemmekamp mod Aarhus FS.

Det stærkt foryngede hold fra FC Outlaws var undertippet efter at have tabt de tre første kampe i turneringen, bl.a. til Aarhus FS.

Men i pokalkampen var der vilje til sejr, og FC Outlaws kunne trække sig ud af kampen med en 3-2 sejr. Et flot resultat, som betyder, at der igen igen bliver en betydende kamp med bysbørnene fra Frederikshavn Bulldogs om at komme i pokalfinalen, som spilles i Hvidovre 3. juledag.

Kampfakta:
Fat Pipe Cup 3. runde:
FC Outlaws - Aarhus FS:
3 - 2 (1-0 1-1 1-1)
Point for FC Outlaws: Henriette Strandby 2 mål og 1 assist, Agata Kolesinska 1 mål og en assist til Agata Plechan og Liselotte Rasmussen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 209 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
15-11 - Floorball: Sejr og nederlag til FC ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder