Gå til hoved-indhold
12. marts 2015 - kl. 04.03

To unge frederikshavnere etablerer nyt rejsebureau

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    Martin Andersen og Mathias Højbo står bag Young Adventurers.
  • 4 af 4
    Martin Andersen og Mathias Højbo står bag Young Adventurers.
Af: Kanal Frederikshavn

Martin Andersen og Mathias Højbo har netop offentliggjort, at deres selskab Young Adventurers fra 9. marts 2015 er registreret i rejsegarantifonden og dermed må udbyde rejser.

Young Adventurers henvender sig til unge i alderen 18-30 år, der for eksempel i sit sabbatår ønsker en længere rejse, som byder på natur- og kulturoplevelser, en masse adventure, nye sociale relationer og helt igennem en oplevelse for livet.

Ideen og passionen bag Young Adventurers har ligget og ulmet i lang tid. Der er blevet arbejdet intenst på projektet i mere end to år.

- Jeg har altid elsket at rejse, at opleve nye steder, kulturer, dyreliv og hvad andre lande og byer har at tilbyde. Derudover har min familie altid rejst meget, hvor min far og onkel i 1990’erne har haft rejsebureauet Højbo Rejser. I den forbindelse rejste vi meget til Italien, og her fik jeg det "at rejse" og det "at guide" godt ind under huden”, udtaler Mathias Højbo.

Ideen om at åbne eget rejsebureau startede for alvor, efter Mathias Højbo i sit sabbatår havde været en tur i Ecuador og på Galapagos-øerne med et af branchens andre rejseselskaber.

- På min rejse oplevede jeg en masse spændende ting og fik mange gode oplevelser, men desværre opdagede jeg også en del ting, som ikke fungerede optimalt. Min rejsegruppe og jeg brugte meget tid og mange kræfter på at tackle dårlige og uforudsete ting på rejsen. Jeg mente, at disse ting kunne være undgået, hvis der havde været bedre styr på sagerne. Når man som rejsende bruger mange penge på en rejse, forventer man en god og fuldendt oplevelse. Derfor er det ikke i orden at skulle bruge tid på at tackle problemer, som decideret er en mangel fra selskabets side, mener Mathias Højbo.

Han begyndte derfor allerede på sin sabbatårs rejse med at samle informationer, skaffe kontakter samt at lave aftaler med guider og firmaer i branchen.

- De rejseprogrammer, som fremgår af Young Adventurers' hjemmeside, er udarbejdet i tæt samarbejdet med guiderne og firmaerne på destinationerne. Vi har valgt en forretningstilgang, hvor vi vægter tæt samarbejde og tillid rigtig højt. Hvis der er nogen, der ved, hvad der er det fedeste, sjoveste og mest interessante at opleve på destinationerne, så må det utvivlsomt være de lokale guider selv. De har trods alt mange års erfaring hvad angår området, fortæller Martin Andersen.

Martin og Mathias har kendt hinanden i mange år. De har både gået på samme folkeskole, samme efterskole (samme år) og i samme gymnasieklasse på Frederikshavn Gymnasium- og HF Kursus (med dimission år 2012). De bor nu begge i Aarhus, hvor Martin studerer HA (Erhvervsøkonomi) på Aarhus Universitet, og Mathias studerer Makedsføringsøkonomi, iværksætterlinjen, på Aarhus Erhvervsakademi.

Du kan læse meget mere om Young Adventurers og deres rejser på www.youngadventurers.dk eller på Facebook.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...