Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.02.2012 | Af: Leif Jensen

To veninder fik sig en kæmpe oplevelse

Veninderne Camilla Willemoes Holst og Kristina Kirkelund var blandt de 43 ryttere, som deltog i arrangementet på Knivholt.
I går var der på Knivholt optakt til det store istølt show, der finder sted på lørdag i Iscenter Nord i Frederikshavn. I den forbindelse var der mulighed for en fælles ridetur for islænderfolket, og to af dem var veninderne Kristina Kirkelund og Camilla Willemoes Holst.




 

De to kender hinanden fra folkeskolen og har altid delt interessen for ridning sammen. Opsadlet og godt klædt på fortæller de, at det ikke kun er dem, der kender hinanden rigtigt godt. Det samme gør islænder-hestene, da der her er tale om mor og datter.

- Jamen, det er det rolige sind, der er det fascinerende ved islændere, fortæller Kristina til spørgsmålet om, hvad det er, der er med disse små heste.

- Jeg nyder at komme rundt i alt terræn i naturen og har haft mine børn med på hesteryggen fra de var fire måneder og var i bæresele, forklarer hun.

Hun får straks støtte af veninden.

- Islændere har et fantastisk sind og er bare dejlige dyr, supplerer Camilla.

- Vi glæder os til at få en kæmpe oplevelse. Det er vores første lange tur udenfor, og vi har tænkt på det her i to år, fortæller Kristina og forklarer, at de allerede i går havde kørt hestene hjem til Camilla for at være helt klar til turen.

- Vi er ikke helt sikre på, om vi tager den korte eller den lange tur, det må vi se, forklarer de og kigger på hinanden.

Det viste sig, at de havde taget den lange rute, og de var helt euforiske, da vi igen møder dem omme bagved efter deres ridt.

- Vi var nervøs for, at de ikke var i ordentlig form, men de kunne tage en tur mere, griner Camilla, mens de er ved at sadle af.

Begge ryttere er enige om, at det er helt klart noget de vil komme tilbage til.

- Det er rigtig godt arrangeret. Der er styr på forholdene, og vi red i et godt tempo hele vejen.

Til det uundgåelige spørgsmål, om de ikke frøs på turen, fortæller de, at det gjorde de overhovedet ikke.

- Det blæser jo ikke, så det var ikke så koldt alligevel.

Der er absolut ingen tvivl om, de to havde en fantastisk god tur på hver sin islænder-ryg, og at de egentlig bryder normen blandt islænder-folket. Det er sådan lidt med dem, som det er for dem, der kører på Harley Davidson-motorcykler. Så kan det bare ikke være anderledes, så skal det bare være den slags og så dur det ikke med noget andet.

- Sådan har vi det ikke, fortæller Katrine og forklarer, at hun også har frisere hjemme i stalden.

- Men det er noget helt specielt med islændere. Der kan vi sætte traileren efter bilen og køre ned til stranden og ride. Det er ren hygge og et helt andet miljø. De er så dejligt nemme at ride. Man sidder næsten som i en gyngestol og kan bare slappe af, forklarer hun med et stort smil.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Helle Hornshøj

FOTO: Helle Hornshøj

FOTO: Helle Hornshøj

FOTO: Helle Hornshøj

FOTO: Helle Hornshøj

FOTO: Helle Hornshøj

FOTO: Helle Hornshøj

 

Kommentarer

Del denne artikel

04-01 - Istølt Frederikshavn samler igen ve...
13-02 - Skandale under istølt: Et af parren...

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close