Gå til hoved-indhold
10. august 2011 - kl. 04.08

To WH-spillere mangler deres spilletilladelse

  • 1 af 2
    FOTO: Eframe.dk
  • 2 af 2
    Tomi Jokinen og co. spiller tre hjemmekampe i optaktsfasen, og der er gratis entre til alle opgør.
Af: Kanal Frederikshavn

To af Frederikshavn White Hawks' nye spillere sidder udenfor i sæsonens første træningskamp torsdag aften, når AaB kommer på besøg. Hverken Mike Martin eller Mick Lawrence har endnu fået deres spilletilladelse.

Publikum - som kan glæde sig over, at der er gratis entre til sæsonens tre træningskampe i Scanel Hockey Arena - får alligevel hele 10 nye White Hawks-spillere at se i aktion.

Tre har tidligere har optrådt i White Hawks trøjen: Martin Ravn, Kennie Christensen og Nikolaj Nedermark. Derudover er der syv helt nye ansigter: Steffen Klarskov Nielsen, Andrew Sarauer, Rasmus Bjerrum, Dominic Levielle, Greg Jacina, Lasse Schiemer Jensen og Miroslav Lipovsky.

- Vi glæder os meget til at spille. Det har set fint ud under træningen, fortæller White Hawks' kaptajn, Mike Grey.

White Hawks' hjemmeside oplyser, at cafeteriaet på grund af ombygning holder lukket. Men der er selvfølgelig stadig mulighed for at købe øl og vand, da boderne på ståtribunen er åbne, ligesom der i den ene bod er mulighed for at købe varme pølser.

Kampen begynder kl. 19.00, og der spilles i øvrigt "returkamp" lørdag kl. 16.00 i Gigantium Isarena.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...