Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Toftegårdens heste vandt politikernes hjerter

Politikerne i Plan- og Miljøudvalget vil ikke være med til at reducere Toftegårdens hestes græsningsarealer yderligere.

Politikerne i Plan- og Miljøudvalget vil ikke være med til at bygge 15 nye handicapboliger på det område, som Toftegårdens heste særligt i sommerhalvåret anvender flittigt.

 

- Der er enighed om, at det er en dårlig idé at fratage Toftegårdens heste yderligere græsningsarealer, så vi beder forvaltningen om at fremlægge alternative placeringer for boligerne, siger Paul Rode Andersen (SF) efter tirsdagens møde i Plan- og Miljøudvalget.

Toftegårdens Dyrevenner har her på Kanal Frederikshavn luftet deres utilfredshed med, at kommunen de senere år har reduceret græsningsarealerne væsentligt.

Det synspunkt er udvalget enig i.

- Toftegården kan med rette føle sig klemt af Koktvedparken fra nord og et planlagt hospice fra syd. Og for egen regning vil jeg sige, at SF lægger vægt på, at der findes grønne oaser i bymiljøet, siger Paul Rode Andersen.

Der deltog i øvrigt blot tre politikere i tirsdagens møde i Plan- og Miljøudvalget, som med sine fem medlemmer er det mindste politiske udvalg i Frederikshavn Kommune.

Der var afbud fra formand John Christensen (V) og Pia Karlsen (V). Tilbage var kun Paul Rode Andersen, Erik Sørensen (A) og Jens Hedegaard (A).


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Anders Pedersen, 04-03-10 22:00:
Hej Susanne,

Tillykke med at I får lov at beholde marken... Håber der findes andre passende steder til at bygge handicapboliger...

Er virkelig glad for jeres tiltag omkring hestepæreposer... Det gør det bestemt mere rart at færdes på fortovene i området.

/Anders
Susanne Storm, 04-03-10 21:16:
Som formand for Toftegaardens Dyrevenner er jeg utrolig glad for, at Plan og Miljøudvalget fastholder deres beslutning. Beslutningen har givet os håb om fremtiden, hvilket også kom til udtryk ved vores bestyrelsesmøde i går. Vi har nu ro omkring vores heste og det giver Toftegaardens brugere og frivilligt engagerede gejst til igen at lægge krafter i aktiviteter til glæde for alle.

Til efterretning er taget Anders Pedersens indlæg vedr. hestepærer på Koktvedvej og omegn. Vores regler vedr. efterladenskaber er skrappe, men vi erkender, at det kan forekomme. Derfor besluttede bestyrelsen i går at indføre "hestepæreposer" efter samme princip som "hundeprutteposer". Dvs. rider du ud, rider du ikke ud uden en pose! - Efterladenskaber fra os, vil således ikke i fremtiden kunne findes uden for Toftegaarden område.

Desuden nærmer forårets sig forhåbentligt. Så har I brug for gødning til roserne eller plænen - så tag trillebøren med på Toftegården! Det er ganske gratis!

Informationer til denne nyhed

Læst: 788 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
01-03 - Flere nye handicapboliger på vej på...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder