Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.09.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Tomme dåser og flasker med stor værdi for FIK

Varehuschef Claus Bøje glæder sig over samarbejdet med FIK.
Tryk på flaskeautomaten i Føtex og støt ungdomsarbejdet i Frederikshavn Ishockey Klub.

 

Nu kan kunder i Føtex Frederikshavn med et enkelt tryk på en knap på flaskeautomatens donationsknap støtte FIK's ungdomsafdeling.

Føtex vil over hele landet medvirke til en sundere og bedre hverdag med støtte til lokale foreninger. I Frederikshavn har Føtex indgået et samarbejde med FIK's ungdomsafdeling, så børn og unge kan være aktive i deres fritid.

Tomme dåser, flasker og ølkasser kan nu få stor værdi for FIK. Når man som kunde i Føtex i Frederikshavn står foran flaskeautomaten på sin indkøbstur, får man nu muligheden for at omdanne sin flaskepant til direkte støtte til FIK.

Det sker helt enkelt ved at trykke på den særlige donationsknap i stedet for den normale pantknap. Med et tryk på donationsknappen vil pantbeløbet gå ubeskåret til FIK.

- I Føtex er vi glade for denne mulighed, så vi kan støtte nogle lokale foreninger og deres arbejde med at give børn og unge et godt fællesskab og aktiv fritid. Vi synes, at Frederikshavn Ishockey Klub gør en forskel her i lokalområdet. Så foruden en særskilt donation fra os har vi valgt at give kunder mulighed for at donere sin pant til FIK's ungdomsafdeling. Vi håber, at rigtig mange vil tage godt imod vores initiativ og på den måde støtte op om klubbens arbejde, fortæller varehuschef Claus Bøje i Føtex Frederikshavn.

Over alt i Danmark arbejder Føtex for at skabe en sundere og bedre hverdag med støtte til lokale initiativer, foreninger og klubber. Over 100 Føtex-butikker har indgået lokale partnerskaber, som kunderne kan donere til med pantknappen.

FIK har over 300 medlemmer, og allerede nu er der en klar plan for, hvad Føtex-samarbejdet skal udmønte sig i. FIK vil bruge støtten på at fremtidssikre ishockeyen i Frederikshavn. Støtten skal således bruges til at hjælpe endnu flere børn og unge til at få en aktiv fritid gennem ishockeyen. FIK igangsætter med støtten fra Føtex et initiativ, hvor de yngste elever i skoler og SFO’er hentes i busser og får et par oplevelsesrige timer på isen i IscenterNord.

- Vi er meget taknemmelige for samarbejdet med Føtex, som gør en stor forskel for os. Gennem de sidste mange år har vi aktivt arbejdet for, at byens børn har gode og aktive tilbud, når de får fri fra skole. Derfor håber jeg selvfølgelig, at folk vil have os i tankerne, når de står foran pantautomaten i Føtex, og jeg er utrolig glad for, at Føtex har introduceret et så flot tiltag, siger FIK-formand Søren Klyvø.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close