Tordenskioldsdage hoved-event i Humlebæk Havn
Udrustet med boder, kanoner, faner, krudt - godtfolk, soldater og flådeøl til den arbejdende fortrop, indtog Tordenskiolds fremskudte tropper fredag den idylleriske Øresundsby nord for København, Humlebæk.
I havnen er der lørdag lagt op til en rejse tilbage i tiden, når der i området ved havnen og i anlægget ved kunstmuseet Louisiana, afvikles "Kanondage". Arrangementet åbnes af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech kl. 13.00 og fortsætter dagen og aftenen igennem.Der forventes 10.000 publikummer til begivenheden.
Ikke mindre end 82 medlemmer af Tordenskiolds Soldater Fladstrand deltager i projektet, som også har medvirken af
Fåborg Kanonlaug og kanonbåden Risør fra Norge.
Under arrangementet lørdag er der selvfølgelig indlagt en mængde markedsførende aktiviteter, som fortæller om
Tordenskioldsdage i Frederikshavn senere på måneden.
- Det er i det hele taget en super aftale. Vi får mulighed for at give en stor gruppe af vores foreningsmedlemmer en fantastisk oplevelse samtidig med, at der er en fin indtægt tilbage efter arrangementet, siger Jan Michael Madsen fra Fonden Tordenskiold.
"W.Klitgaard" fra Frederikshavn har fået en charter med i projektet, og det frederikshavnske lydfirma FunkySound har fået hele PA-entreprisen på begivenheden i Humlebæk.
- Alt i alt en god export-event, kort før vi selv om knap tre uger har Tordenskioldsdage i Frederikshavn. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har et unikt setup af dygtige frivillige "professionelle" folk, griner Jan Michael Madsen.
Når fortroppen er færdig med opbygningen af Landsbyen Fladstrand, koordineringen af sprængninger i vandet på plads,
og koorgrafien i søslaget med de fem indchartrede sejlskibe er aftalt, er alt klart.
Lørdag ankommer hovedtroppen med ca. 60 ydeligere deltagere fra Frederikshavn.











































