Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.12.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Tornados-glæde efter overtidssejr over AaB

Strandby Tornados besejrede AaB i forlænget spilletid.
FLOORBALL: Fredag aften gæstede AaB's 1. divisionsherrer Strandbyhallen, og der var lagt op til en spændende kamp mod Strandby Tornados. Det kan man på mange måder også sige, det blev. 

 

Tornados får sat sig tungt på spillet og vader i chancer. Hjemmeholdet flytter bolden godt offensivt og får lukket helt ned for AaB’s dygtige forwards. Efter første periode er Tornados foran komfortabelt med 4-1.

Men midt i anden periode kommer hjemmeholdet væk fra konceptet, og AaB reducerer to gange. Tornados finder dog hurtigt tilbage igen og bringer sig foran med 6-3, blandt andet på mål nummer to i kampen af Anton Larsen.

Anden periode slutter desværre ikke der. 72 effektive sekunder skulle AaB bruge for at skabe balance på måltavlen. Her var Rasmus Overgaard endnu en gang vores store problem. Han viste, hvorfor han har A-landskampe og dansk mesterskab på sit cv.

AaB kom foran 7-6 i tredje periode, men med små to minutter igen tog Tornados sin målmand ud, og det gav straks pote. Jonas Johansen havde taget gamle Berta op af skoletasken og bragede kuglen ind bag en chanceløs AaB-keeper.

I overtiden var beskeden klar: "Nyd det, ikke være bange for at spille og hold den defensive disciplin." Minsandten om ikke, Berta igen fandt netmaskerne. En retur fra AaB’s keeper blev prikken ind, og sejren var i hus.

- En kanonkamp af drengene, der retter fejl til og knokler røven ud af bukserne. Alle bidrager på trods af rokeringer i kæderne og taktiske ændringer. Jeg er meget stolt og tilfreds med kampen som helhed, udtaler Tornados-træner Jonas Risom.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close