Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.01.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Tournesol tester nye sange i Det Musiske Hus

Peter Buus, Henrik Mygind og Ole Østergaard spiller koncerter, der kunstnerisk og musikalsk er i en liga for sig.

Denne vinter bliver der sunget og spillet i ekstra mange timer i guitarist Henrik Myginds studie i Elling. Bandet Tournesol er i fuld gang med at indspille et nyt album.

 

- Vi vil lave en plade med tryk på "kvalitet" og udvikle vores eget udtryk. Derfor er pladen med ene egne sange, udtaler forsanger Ole Østergaard glad og træt.

- Det bliver et kærkomment afbræk fra lydstudie-livet at komme i Det Musiske Hus på lørdag og spille live, og vi glæder os især til at prøve de nye sange af, som kommer på cd’en, siger Ole Østergaard.

Gode radiohits, en vokal i den absolutte superliga, guitarister, som formår at vride det maksimale ud af instrumenterne, et indlevende og nærværende show, store fortolkninger af sublime rockklassikere og en god portion rapkæftet, jysk lune.

Dette, kombineret med et hav af livejobs, har de seneste 12 år været med til at forme det Tournesol, som så mange publikummer elsker.

D’herrer Peter Buus, Henrik Mygind og Ole Østergaard spiller kort sagt koncerter, der kunstnerisk og musikalsk er i en liga for sig. Her er simpelthen ingen slinger i valsen.

I kølvandet på Tournesols første album, Weekend Superman, fra 2008 udsendte bandet i efteråret 2010 den første single til bandets kommende album. Albummet, som ventes på gaden i år, består udelukkende af egne sange.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 458 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder