Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.12.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Traditionsrig julefest vigtig for sammenholdet

FDF Spejderne sælger alt, der kan blinke, lyse og selvlyse ved indgangen til diskoteket.
Onsdag aften var der igen mere end 400 børn igennem tælleapparatet til den traditionsrige julefest på Bangsbostrand Skole. En julefest, hvor alt er, som det plejer.

 

- Og det er en model, som holder, uanset hvor meget vi forsøger at komme på nye ideer fortæller Lasse Burholt, der sammen med den øvrige skolebestyrelse er primus motor for skolens julefest.

Det Muntre Køkken, Spøgelseshulen, Nissehockey, småkagebagning, ansigtsmaling og det store lokale med juledekorationer er nogle af de aktiviteter, som skolen bare ikke kan tage livet af. Et nyere tiltag er FDF Spejderne, der står for et uhyre populært diskotek - de sælger samtidig alt der kan blinke, lyse og selvlyse ved indgangen for rigtig at sætte gang i festen.

- Vi er enormt glade for, at det igen lykkedes at holde fast i julefesten. Det var lige før, den gik tabt i skolesammenlægninger i de nye distrikter, fortæller Brian Sleimann Thomsen fra skolebestyrelsen.

- Det er jo en fest, som kræver forældredeltagelse, og vi må konstatere, at interessen for at give en hånd med er faldende år for år, hvilket godt kan være lidt op af bakke, indskyder Lasse Burholt, der har været med til at arrangere julefesten i mere end 10 år.

Derfor evalueres festen henimod, hvordan der fremover kan sikres julefest gennem forældredeltagelse.

- Faktisk vil vi nok næste år slå et slag mod at rekruttere hjælp i de større klasser. Vi har i nogle år haft enormt glæde af eksempelvis piger og drenge i 7. og 8. klasse, som synes, de er for store til julefest, men gerne vil være med på diverse aktiviteter, lyder det fra Brian Sleimann Thomsen.

De to skolebestyrelsesmedlemmer understreger, at fokus nu alligevel skal være på det faktum, at julefesten igen i år viste sig at være helt fantastisk - og de pointerer, at den er vigtig for sammenholdet på skolen.

Begge retter en stor tak til de mange, der gav en hånd med. En særlig tak til vigtige nøglepersoner som Gitte Bærbak, Vibeke Spanner og ikke mindst Claus Fischer, der er det praktiske bindeled både op til festen og i særdeles under og efter.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close