Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.01.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Travl åbning på det nye år for lokale sportsklubber

For de sportsinteresserede begynder året fantastisk i Frederikshavn. Tirsdag, onsdag og torsdag aften er der spændende kampe i Frederikshavn.

De bedste lokale sportshold skal hurtigt i aktion i det nye år. Allerede i eftermiddag spiller Frederikshavn FOX udekamp mod Øresund i kvindernes 1. division i håndbold.

 

FOX er tre point efter førstepladsen, der giver direkte oprykning til Ligaen, så der er ikke råd til pointtab ude mod oprykkerne, hvis frederikshavnerne skal skubbe Silkeborg/Voel KFUM væk fra førstepladsen.

Frederikshavn White Hawks spillede to kampe mellem jul og nytår. 30. december blev det til en flot 5-1 sejr hjemme over AaB. Søndag gælder det Rungsted Cobras på udebane. White Hawks har revanche til gode i Hørsholm Skøjtehal.

Allerede tirsdag aften spiller White Hawks igen i Scanel Hockey Arena. Her kommer Hvidovre på besøg.

Vendsyssel Elite Badminton spiller ligeledes to kampe i løbet af de kommende dage. Medaljeslutspillet begynder for VEB's vedkommende mandag aften ude mod Team Skælskør/Slagelse, og torsdag spiller VEB hjemme i Arena Nord mod Værløse med bl.a. Tine Rasmussen.

Hos floorballspillerne indleder FC Outlaws det nyt år søndag eftermiddag ude mod AaB - det gælder både kvinderne og mændene. Frederikshavn Bulldogs' mænd spiller sin første kamp i 2010 onsdag aften, hvor Brønderslev Hot Shot gæster "Hundehuset" i Abildgårdhallen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 360 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder