Travlhed i rideklub inden weekendens Landsstævne
Det summer af travlhed i Frederikshavn Rideklub (FRK) på Donbækvej op til landsstævnet i dressur for ponyer i den kommende weekend. Det er blot anden gang i klubbens historie, at den er arrangør af et Landsstævne.
De fire ryttere, som FRK selv stiller med til landsstævnet, har travlt med de sidste sportslige forberedeldser. Op til stævnet bringer Kanal Frederikshavn interviews med de fire kvalificerede ekvipager fra FRK: Sofie Hougaard, Sofie Thode, Gabriela Kruse Larsen og Katrine Lindtner Andersen.
Det er Christine Lunde, Liv Johansen og Anne Pedersen fra FRK, som har interviewet de fire deltagere.
Interview med Gabriela Kruse Larsen
Interview med Sofie Hougaard
Interview med Katrine Lindtner Andersen
Interview med Sofie Thode
Fakta om stævnet:
Hvad:
Landsstævne i dressur for ponyer inkl. ECCO-CUP.
Et landsstævne er det højeste stævneniveau, man kan arrangere og starte i Danmark. I forbindelse med landsstævnet afvikles også en særlig turnering ved navn ECCO-CUP. Turneringen har til formål at fremme dansk ungdomselite indenfor dressur med henblik på kvalificering til internationalt niveau.
Hvornår:
Start: Fredag 13. marts kl. 10. Slut: Søndag 15. marts kl. 17.00.
Hvor:
Frederikshavn Rideklub, Donbækvej 21, Frederikshavn
Borgmester Erik Sørensen bistår med præmieoverrækkelsen i finalerne søndag.
Læs mere på FRK's hjemmeside: www.frederikshavnrideklub.dk





































