Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

Tre indbrud i Dybvad, Frederikshavn og Sæby

Politiets døgnrapport for weekenden fortæller blandt andet om tre indbrud i Frederikshavn, Sæby og Dybvad.

 

Søndag kl. 15.29 modtog politiet en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed i Søndergade i Sæby. Anmelderen kontaktede politiet, da han observerede en mand bryde ind i lejligheden.

Politiet var hurtigt fremme på stedet, og her kunne anmelderen - ikke langt fra lejligheden - udpege gerningsmanden. Der var tale om en 60-årig mand fra Sverige, som havde stjålet madvarer.

Mandag kl. 02.24 blev der kunst en rude ind til et kollegieværelse på Rømøvej i Frederikshavn. En anden beboer på kollegiet hørte, at ruden blev knust, og hun så to mørke skikkelser stikke af mod Fakta. Den ene havde mørkt tøj på, mens den anden var iført en grå hættetrøje.

Kriminalassistent Claus Bjerre Nielsen vurderer, at de to gerningsmænd kan være identiske med de to hætteklædte personer, som i onsdags flere gange var på spil ved en lejlighed i Søndergade. 

Endelig har der været et indbrud på Skævevej i Dybvad. Det skete i perioden fra fredag kl. 13.00 til søndag kl. 22.15.

Tyvene har opbrudt en værkstedsport, og herfra var der adgang til resten af huset. Der er stjålet et fladskærms-tv, et stereoanlæg, et svejseapparat og en PlayStation 4.

Nordjyllands Politi hører gerne fra dig på 1-1-4, hvis du kan hjælpe med opklaringen af de to indbrud i Dybvad og Frederikshavn.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close