Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.01.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Tre indbrud i Ravnshøj i løbet af kun fem dage

Tre indbrud på blot fem dage i Ravnshøj betyder, at Nordjyllands Politi de kommende dage har ekstra opmærksomhed rettet mod Frederikshavns oplandsby mod vest.

 

Ved alle tre indbrud er der smidt en sten igennem ruden, og derfor vurderer politiet, at der kan være tale om de samme gerningsmænd.

I perioden fra tirsdag fra kl. 8.00 til onsdag kl. 18.00 var der indbrud i et hus på Gåsetoften i Ravnshøj. En rude i en dør ind til køkkenet blev knust med en brosten.

Der er stjålet en Nintendo, en Playstation, en sparegris og to FREDERIK-gavekort.

I fredags var der indbrud i to huse på Krilvej og Hedehusvej i Ravnshøj. Også her blev der knust vinduer. Ved det ene indbrud brugte gerningsmændene peberspray mod en hund.

Der har desuden været indbrud i et hus på Rosenstien i Sæby. Det skete onsdag mellem kl. 10.00 og 20.00. Her er der stjålet blandt andet kontanter og smykker. Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close